Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/488

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
470
Guthorm Sigurdssøn og Erling Steinvegg.

Freden og bringe ny Uro i Landet for en lang Række af Aar. Der strømmede nu en Mængde Folk til Erling, og gik ham til Haande. Af Høvdingerne, som sluttede sig til ham, nævnes, foruden de tidligere omtalte, der allerede havde opsøgt ham i Kjøbenhavn og Aalborg, følgende: Arnbjørn, Søn af Jon Gautssøn fra Ænes, Helge Byrgessøn, kaldet Garn, Asbjørn Kop, Gyrd Benteinssøn, Guthorm Thvare, Orm lange, Thord Dokka, (den samme, der saa kjekt havde sneget sig Ud fra det belejrede Slotsbjerg), Benedikt af Gumanes, (Gomnes paa Ringerike), Simon Kyr, (Erlings Medfange paa Visingsø), Kolbjørn raude og Gyrd skjaalge. De havde talrigt Mandskab og dannede en anseelig Styrke. Strax efter Jonsok (24de Juni) droge de over til Sarpsborg, og sammenkaldte Borgarthing. Her blev Erling ligeledes tagen til Konge, og Philip til Jarl. Derefter vendte de tilbage til Tunsberg. Biskoppen var fremdeles i Følge med dem. De Birkebeiner, der laa i Viken, maatte tage Flugten til det Nordenfjeldske, nogle til Throndhjem, andre til Bergen.

76. Kong Guthorms Død. Inge Baardssøn vælges til Konge af Birkebeinerne. Smaafejder mellem Bagler og Birkebeiner.


Da Haakon galen erfarede Vikens Frafald, og at Baglerflokken paa ny havde rejst sig, begav han sig til Throndhjem med Fru Christina og en Deel af Hæren, men lod en betydelig Deel blive tilbage til Forsvar i Bergen under Befaling af Dagfinn Bonde, Thorgrim af Ljaanes og Thord Brase. Einar Kongsmaag og Peter Stepper havde allerede om Vaaren begivet sig til Nidaros med den unge Kong Guthorm, og ladet ham tage til Konge paa Ørething for det hele Land, efter Lovens Bydende[1]. Da Haakon kom til Nidaros, lod han strax udbyde Leding. Men ikke længe efter følte den unge Konge sig pludselig meget syg, og sagde at det forekom ham, som om hvasse Syle stak ham overalt paa Legemet. Paa Spørgsmaalet, naar han allerførst begyndte at føle disse Smerter, svarede han, at den svenske Kone – dermed meente han Fru Christina – havde sat ham paa sit Skjød, og strøget ham over hele Legemet; strax derefter havde han sporet Smerterne. Efter faa Dages Forløb døde han (Onsdagen den 11te August) og blev begraven i Christkirken[2]. At der hvi-

  1. Dette fortælles alene i Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 3. Her staar der vel kun at „Birkebeinerne“ droge med ham til Throndhjem, men da han stod under Peters og Einars Opsigt, er det klart, at det maa have været disse, som rejste derhen med ham.
  2. Dødsdagen angives kun i Nekrologiet hos Langebek (Scr. R. D. II. 514), og Finn Jonssøns Kirkehistorie.