Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/480

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
462
Guthorm Sigurdssøn.

mod synes hendes Datter Christina at være bleven tilbage[1], saavel som Systerdatteren, Fru Christina Nikolasdatter, der nu var Haakon Galens erklærede Elskerinde, og som han vist gjerne havde egtet, hvis ikke Erkebiskoppen havde gjort Indsigelser, efter hvad man maa antage, fordi de vare beslægtede, skjønt Slægtskabsforholdet ej nu lader sig paavise[2].

75, Guthorm Sigurdssøn bliver Konge. Baglerpartiet rejser sig igjen under Erling Steenvegg.


Imidlertid havde Norge faaet en Konge i Haakons Sted. To Dage efter hans Død holdt Biskop Martin Raad med Hirdmændene og de øvrige anseede Mænd, som vare tilstede, om hvem de skulde tage til hans Eftermand, og de bleve alle enige i at vælge hans nærmeste Arving, Broderen Sigurd Lavards Søn Guthorm, skjønt han kun var fire Aar gammel. Men det afgjordes tillige, at Haakon Galen paa hans Vegne skulde føre Regjeringen og befale over Hirden, med Titel af Jarl, medens Opsynet over Kongen og hans Opdragelse overdroges til Peter Steyper og Einar Kongsmaag. Alt dette besluttedes eenstemmigt og bekræftedes ved Vaabentag. Da man siden gik til Bords, ledte de fornemste Høvdinger Drengen ind, satte ham i Kongesædet og viste ham kongelig Ære, hvorimod han tog et Sverd og bandt ved Haakons Side, hængte et Skjold paa hans Axel, gav ham Jarlsnavn med de andre Herrers Samtykke, og lod ham tage Plads ved sin Side. Det lader imidlertid til, at ikke alle erkjendte denne Udnævnelse gyldig[3]. Derpaa sendte Jarlen og Kongen Bud til Throndhjem, at Inge Baardssøn skulde have Befalingen i hele i Thrøndelagen. De beholdt alle de tilstedeværende Krigsfolk hos sig. De fornemste Befalingsmænd over disse vare, foruden de nys nævnte, Sigurd Kongsfrænde, Roar Kongsfrænde og Eyvind Prestsmaag.

Efterretningen om Birkebeinernes skyndsomme Valg af en umyndig Konge satte de forhenværende Bagler i Skræk, thi de kunde vente sig, at nu, da den forstandige, fredelskende Haakon var borte, og Magten var kommen i Hænderne paa unge, ærgjerrige Krigshøvdinger, vilde Birkebeinerne blindt hen søge at tilfredsstille den Hevnlyst, de hidtil havde maattet bekæmpe.

  1. Dette sluttes deraf, at hun senere nævnes som tilstedeværende i Norge, medens Moderen endnu var i Sverige.
  2. I Haakon Sverressøns Saga Cap. 4 staar der: „Haakon Galen havde da egtet Fru Christina, men Erkebiskoppen havde protesteret derimod.“ Sandsynligviis har hendes Fader, Nikolas Blake, været beslægtet med Haakon, eller dennes Fader Folkvid Lagmand været beslægtet med det svenske Kongehuus.
  3. Vi ville nemlig see, at Haakon lod sig udnævne til Jarl af Guthorms Efterfølger, ligesom han i den kortere Sagabearbejdelse ej førend da kaldes Jarl.