saadan synes ogsaa Pave Innocentius at have betragtet ham, da han overdrog til ham og Biskoppen af Ross at advare Biskop Jon af Katanes. I Aaret 1192 lod Bjarne, som det fortælles, med Pavens Samtykke optage Ragnvald Jarls Helligdom[1]. Her tales der intet om Erkebiskoppens Mellemkomst; imidlertid opføres dog Ragnvalds Døds- eller Festdag, 21de August, ogsaa i norske Kalendarier. Syderøernes kirkelige Forbindelse med Norge var, som det lader, uagtet de tydelige Ord i Erektionsbullen af 1154 endnu meget løs, og det synes som om der endnu har været samtidige Biskopper deels fra Norge, deels fra York, eller rettere fra Furness Kloster, deels fra Irland, hvorved det dog er muligt, at hine nærmest vare Biskopper paa Syderøerne, disse derimod Biskopper paa Man. Saaledes heder det i de islandske Annaler, at efter den i 1170 afdøde Ragnvald, hvilken vi ovenfor have omtalt, og som rimeligviis har anerkjendt Erkebiskoppen i Nidaros for sin Metropolit, i hele 40 Aar ej var nogen Biskop, førend Kole i 1210 indviedes til Biskop paa Syderøerne[2], medens derimod Biskopsrækken i de manske Kongers Krønike efter Ragnvald opfører Christinus fra Argyll, begraven efter sin Død i Benchor Kloster paa Island, og efter ham Michael, en indfød Manværing, der ved sin Død 1203 blev begraven i Fountains Kloster; først efter ham kommer Nikolas, der synes at være den samme som den ovennævnte Kole (Navnet Nikolas forkortes nemlig ofte til „Kolas).“ Rigtignok skulde denne Kole ej være indviet før 1210, men dette kan godt forklares deraf, at han først da har erkjendt Nidaros Erkestols Overhøjhed, thi det heder udtrykkeligt om Nikolas, at ogsaa han var fra Argyll, og blev begraven i Benchor. Biskopperne mellem Ragnvald og Nikolas havde saaledes ikke været anerkjendte fra norsk.Side eller regnede med i Rækken. Det var sandsynligviis i Anledning af alle disse Vildereder, at Paven i Februar 1205 efter Erkebiskop Eriks Begjæring erklærede at ingen andre end han og hans Eftermænd skulde have Ret til at indvie de Biskopper, der hørte under Nidaros Provins, undtagen naar Erkestolen var ledig, men da ikke uden det throndhjemske Kapitels Samtykke, samt at de Biskopper, der hørte under Provinsen, vare forleden de 4 i Norge, ogsaa Orknøernes, Syderøernes, Færøernes, Islands og Grønlands.
Om Sverres og Haakons eget Fødested, Færøerne, ere vore Oldskrif-
- ↑ Orkneyinga Saga S. 394, 396. Islandske Annaler.
- ↑ Islandske Annaler, ved 1210. Her findes i Stedet for „Reinardus,“ som Ragnvald kaldes, i enkelte Haandskrifter „Remar“; et Par Haandskrifter lade endog „Remar“ blive „hærtagen i Syderøerne.“ At der var en Biskop i 1202, sees af hvad der ovenfor er fortalt om Ravn Sveinbjornssøn og Gudmund Aressøns Æventyr. Denne Biskop kan ej have været nogen anden end Michael.
