paa fædrene Side at høre til en af Landets ypperste Ætter, Reins-Ætten; men han var endnu meget ung, neppe 17 Aar gammel, stille og fredelig af Tænkemaade, medens Haakon derimod allerede maa have naaet de fem og tyve[1] idet aller mindste. Der var, som vi nys have seet, endnu en tredie Dattersøn af Kong Sigurd Mund, og Systersøn af Kong Sverre, nemlig Sigurd Kongsfrænde: han stod Tronen lige faa nær, som nogen af de forhen nævnte.
En saadan Samling af unge, lige højbyrdige og ærgjerrige Mænd omkring Tronen dannede allerede i og for sig tilstrækkelige Spirer til nye Borgerkrige, og de senere Begivenheder vise noksom, at hvis det ikke vilde have været aldeles haabløst, at foretage noget mod Kong Haakon, om hvem Birkebeiner og Bagler saavel som den hele Almue med lige stor Hengivenhed sluttede sig, og hvis ikke Baglerpartiet strax efter hans Død havde rejst sig paany, saa at Birkebeinernes Høvdinger nødsagedes til at holde sammen, vilde disse selv have splittet sig i fiendtlige Partier. Ogsaa Enkedronningen Margretes Forhold til sin Stifsøn, Kong Haakon, var af den Natur, at det seent eller tidligt maatte lede til Splid. Som Stifmoder var hun ham vel ikke under nogen Omstændighed synderlig huld; som en Konges Datter og en Konges Hustru følte hun sin Stolthed smertelig krænket ved at skulle indrømme ham, sin Forgængerindes, den ringe Kvindes Søn, Hæderspladsen, og erkjende ham for sin Overmand. Det var hende derfor en utaalelig Tanke at skulle opholde sig ved Kong Haakons Hof, saa meget mere som hun vel, med sit hovmodige, ættestolte Sind, betragtede de fleste nys nævnte Herrer og overhoved det hele Hofpersonale, som en Samling af lavbyrdige Parvenuer, og kun ansaa Haakon Galen for god nok, da han deels paa fædrene Side var hendes Landsmand, deels paa mødrene Side var af virkelig Kongeæt, og derhos viste sig særdeles forekommende mod hende, fordi han havde et godt Øje til Fru Christina, en Datter af hendes Syster Katharina og den svenske Herre Nikolas Blake[2]. Hvis man kan tro det oftere
- ↑ Inge var, som det ovenfor (S. 243) er viist, fød i 1185 eller 1186: han var altsaa i Aaret 1202 kun 16 eller 17 Aar gammel. Haakon Galens Fødsel falder mellem 1171, da hans Moder Cecilia (se ovenfor S. 35) i det tidligste kan være kommen til Folkvid Lagmand i Vermeland, og 1181, da vi finde hende hjemkommen til Norge og bosat paa Gelmin i Orkedalen. Det bliver her altid sandsynligere, at han er fød i Begyndelsen af hendes og Folkvids Samliv, end i Slutningen, især da han omtales som Troppehøvding, altsaa voxen, i Aaret 1193 (se ovenfor S. 238). Hans Fødsel falder vel derfor ved 1175, saa at han i 1202 bliver henved 27 Aar gammel.
- ↑ Dette Slægtskabsforhold angives i Knytlingasaga Cap. 82, ligesom „Fru Christina“ i Fornm. Sögur II. 62 kaldes „Nikolasdatter“. Flere have villet
