end alle de her opregnede Maskiner er dog en bøjet Skjoldjøtun[1], der udspyr Ild og Luer“[2].
Af disse Beskrivelser over de forskjellige Slags Vaaben og Udrustninger faar man den bedste Forestilling om, hvorledes det gik til i de ovenfor beskrevne Slag og Belejringer, og fornemmelig ere Oplysningerne om Striden til Søs af Interesse, da vi ellers ikke i Sagaerne selv finde saa omstændelige Beskrivelser, at vi deraf kunne slutte os til alle Enkeltheder.
Ved at afhandle, hvorledes det gaar til, at flere Folk, der længe have været i Kongens Tjeneste, dog ikke opføre sig sædeligt eller høvisk, kommer „Faderen“ til at udbrede sig udførligt over, hvad han kalder „Uaar blandt Folket selv,“ eller paa dets Styreres Sæder, Vid eller Fremfærd.“ Han sammenligner nemlig Sædernes Fordærvelse blandt et Folk med Misvæxt paa Afgrøden, eller Uaar paa Kvæg og Fiskeri. „Naar alle disse Ulykker komme paa een Gang.“ siger han, „og tre Aar efter hinanden, kan man næsten sige at Landet er ødelagt, men dog have de lidet at betyde i Sammenligning med de Uaar, der opstaa blandt Folket selv; i hine kan der nemlig skaffes Hjelp fra Naborigerne, men man kan ikke kjøbe gode Sæder og Mandevid fra andre Lande, naar det, der hidtil var hjemme i Landet, er forbi. Naar et Uaar kommer over Bondens Gaard, som han selv og hans Forfædre længe have ejet, kan han ikke faa saadan Lede til den, at han frasiger sig den, men han maa heller see til at bevare Græs og Avner lige saa omhyggeligt, som han for bevarede godt og reent Korn, og søge at hjelpe sig og sin Familie saa godt han kan, indtil bedre Tider med Guds Hjelp komme. Paa samme Maade maa Kongen ogsaa bære sig ad, naar det træffer sig saa ilde, at der kommer Uaar i Landets Sæder eller Mandevid. Han kan ikke frasige sig sit Rige, men maa paa Grund af Omstændighederne vise sig lige saa venlig mod de Uvise, som hidtil mod de Vise, medens Riget blomstrede ved gode Sæder. Noget maa han straffe, noget maa han ved gode Ord søge at faa frem, noget maa han udvirke ved Belærelser, og overhoved hjelpe lig paa bedste Maade, han kan, indtil bedre Tider med Guds Hjelp komme.“
Faderen gaar nu over til at skildre de Maader, paa hvilke slige „Folke-Uaar“ kunne opstaa, og aabenbares, f. Ex. naar Kongens erfarne Raadgivere dø, eller naar en ung Konge kommer paa Tronen og omgiver sig med
