Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/427

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
409
1202. Kongespejlet. Regler for Fegtning til Hest og til Fods.

nu heri med ham. Til denne Leg skal du, som sagt, bruge tunge Vaaben, enten Brynje eller en tyk Pandser, og paa Armen enten et tungt Skjold eller en Buller, og et tungt Sverd. Her kommer det an paa at lære sig til at hugge nøjagtigt og eftertrykkeligt, samt at parere godt. Øv dig ogsaa i at dække dig godt med dit Skjold; og se til, at du er vel forfaren i alt dette, naar du skal skifte Hugg med Fienden. Kommer det dig meget an paa at lære denne Idræt, da anstil denne Leg to Gange om Dagen, om du kan komme til, og lad ingen Dag gaa hen uden i det mindste at lege den een Gang, Helligdage undtagne, thi denne Idræt er baade sømmelig at lære for en Krigsmand, og dertil nødvendig i paakommende Tilfælde. Bliver du træt af denne Leg, og faar Lyst til at drikke, da drik smaat og tidt, saa at du ej tørster, men pas dig for at tage for meget til dig. Af andre lignende Adspredelser kunne vi og nævne disse, at du gjør dig et Skaft, lidt tungere end et Spydskaft, og kaster det til Maals, ligeledes at skyde til Maals med Bue. Fremdeles er det godt og nyttigt i paakommende Tilfælde, at øve sig i at kaste med Slynge baade langt og sikkert, enten Stavslynge eller Haandslynge, eller at kunne kaste en Vaabensteen godt. Fordum var det sædvanligt, at alle de, der vilde være fuldkomne i alle Slags Vaabenøvelser og ridderlige Idrætter, øvede begge sine Hænder op, saa at den venstre var lige faa dygtig til at gribe og slaa, som den højre. Merker du, at du har Anlæg dertil, saa øv dig deri, thi de, der have erhvervet sig denne Færdighed, ere de dygtigste og for Fienden farligste Fegtere. Sky for Resten alle Manddrab, undtagen ved lovlige Afstraffelser eller i almindelige Slag; i saadanne, der holdes paa din Herres rette Bud, skal du ikke mere undgaa Manddrab end noget andet Verk, som du veed er godt og rigtigt. Viis dig i Slaget djerv og uforfærdet; giv vel rettede og forsvarlige Hugg, saaledes som du har øvet dig op til, og ligesom i godt Lime, skjønt med mandig Vrede. Du skal ikke give matte Hugg, eller daarlige Stik eller skyde skjæve Skud, som en, hvem Modet forsaget: Vogt dig for Modstanderens Fegtekunster. Se til, at du i alle Slag holder godt udi Længden, men løb ikke paa med for stor Hidsighed Begyndelsen, og vær aller mindst storpralende. Se stedse til, at andre kunne give dig godt Vidnesbyrd, men ros dig ikke selv af dine Gjerninger, at det ikke maaskee kunde indtræffe, at man efter en Tids Forløb, naar Hevn skal tages for anseede Mænds Drab, lader denne Hevn ramme dig paa Grund af dine egne Ord.“

„Naar du er i Slag til Lands, og skal stride til Fods, og staa i Spidsen af en svinefylket Fylking[1], da kommer det meget an paa,

  1. Dette var altsaa endnu, som man seer, den hyppigst anvendte Stilling.