dige i Lader, tale fagert og vogte sig for alt uanstændigt Snak, thi paa dem hvile Alles Øjne[1].“
Faderen gaar derpaa over til at tale om, hvorledes de, der staa i Kongens Tjeneste, skulle øve sig i Vaabenfærd. Det merkeligste er her de Regler, der gives for Kamp til Hest, thi saavel heraf, som af hvad der tidligere berettes om Sverre og flere af Høvdingerne[2], seer man, at det ogsaa her i Norge paa denne Tid begyndte at blive brugeligt, at de fornemmere Befalingsmænd strede til Hest. Paa Sverres Tid var vel dette neppe stadigt Tilfælde med andre end de egentlige Befalingsmænd og en udsøgt Deel af Hirden, eller alle dem, man efter Udlandets Exempel kaldte Riddere, men det er dog efter denne Tid, saavel som i Sverige og Danmark, blevet mere og mere almindeligt for Hirdmændene eller overhoved de mere anseede og bemidlede Mænd, der gjorde Krigstjeneste til Lands, indtil det endelig blev et Særkjende for de højere Klasser. Man seer ellers noksom, at de ved Beskrivelsen af Hestens Udrustning m. m. forekommende franske Kunstudtryk, at vore Forfædre have lært Ridekunsten og Rytterfegtningen af Anglo-Nordmannerne. For øvrigt maatte der i Norge, hvor der mest kæmpedes til Søs, være mindre Spørgsmaal derom, end i Nabolandene. „Nu træffer det sig,“ beder det i Kongespejlet, „at dine Kammerater ville gaa ud fra Kongens Herberge for at fornøje sig, og du ligeledes faar Tilladelse dertil, da skal du især fornøje dig paa følgende Maade. Hvis du er paa et Sted, hvor man kan komme til at ride, og du selv har Hest, da stig paa din Hest med tunge Vaaben, og øv dig i at sidde saa fagert og saa fast som muligt til Hest. Øv din Fod til at træde fast i Stigbøjlerne med rette Legge, lad din Hæl synke lavere ned end Tærne, undtagen naar du skal dække dig mod Stik forfra, dog saaledes at du stedse sidder fast med sluttende Legge. Dæk dit Bryst og alle dine Lemmer godt med et lukket Skjold. Øv din venstre Haand til at passe godt paa Bidsel og Tømme, og den højre til at holde dit Glavin godt fældet, idet du behørigt støtter efter med Brystet. Afret din gode Hest til at kaste pludseligt om i fuldt Løb, og hold den altid ved godt Hold og reen, sko den vel og fast med sterke Sko, og forsyn den overhoved med forsvarligt og smukt Seletøj. Er du i en By eller andensteds, hvor du ikke saa godt kan more dig til Hest, da ifør dig en tung Rustning, udsøg dig en Kammerat, der vil lege med dig, og som du veed forstaar sig godt paa at fegte under Skjold og Bukler, og øv dig
