Men af end større Interesse er det at læse de Regler, Skriftet opstiller for høvisk og beleven Adfærd ved Hoffet, eller i Kongens Tjeneste. Her forudskikkes først en Udsigt over de forskjellige Hofværdigheder og de dermed følgende Pligter, af hvilken vi allerede i det Foregaaende have meddeelt Uddrag. Derpaa beder „Sønnen“ om „Faderens“ Vejledning med Hensyn til Maaden, hvorpaa man bedst skal søge at komme i Kongens Tjeneste, de Manerer, den Klædedragt, og den Sine, man da skal tilegne sig og anvende. Her giver „Faderen“ ham for det første det Raad, naar han kommer til det Sted, hvor Kongen opholder sig, først at opspørge og gjøre sig til Vens med de Mænd, der formaa mest hos ham, samt derpaa bede dem tale hans Sag, samt angive den bedste Tid og Anledning til at fremstille sig for Kongen selv. Er det paa den Tid, da Kongen sidder til Bords, bør man først forvisse sig om, at han er i godt Lune, eller ikke har alt for travlt med vigtige Sager, i hvilket Tilfælde man heller bør vente til en anden Gang. Men, heder det, er Kongen i blid Stemning, og har ingen paatrængende Forretninger den Dag, saa vent, indtil han paa det nærmeste er mæt, og lad dig da forestille for ham. Da bør du være iført dine bedste Klæder, Hoser og Sko, Kjortel og Kappe. Vælg dig til Hoser helst bruunligt Klæde; sort Skind gaar ogsaa an, men intet andet Slags Klæde uden Skarlagen[1]. Din Kjortel bør og være bruunagtig, eller grøn, eller rød, af godt og smukt Klæde. Dine Liinklæder skal du lade gjøre af godt Lerred, men ikke af store Stykker; din Skjorte bør være kort, en god Mon kortere end Kjortlen, da ingen høvisk Mand kan gjøre sig stadselig ved Hør eller Hamp. Dit Skjegg og Haar skal du lade net opsætte efter den da brugelige Skik ved Hirden, førend du træder frem for Kongen. Da jeg var inden Hirden, var Moden i Hirden den, at Haaret klippedes kortere end Ørebladene, og kæmmedes omkring, saaledes som hvert Haar bedst vilde falde, men over Panden var der klippet en kort Top. Skjegget plejede man da at bære kort, og liden Knebelsbart. Siden blev det Mode, at bære en Kant af Skjegg rundt om hele Hagen paa tydsk Viis, og jeg tror neppe at der kommer nogen smukkere eller for Krigsmænd mere passende Mode.“
„Anseer du dig nu fuldstændig beredt til at træde for Kongen, saavel med Hensyn til Klæder, som andet, og kommer du i belejlig Tid, samt faar Tilladelse af Dørvogterne til at komme ind, saa maa du altid have en anstændig Tjener til at følge dig; dog maa du, om det end tilstedes eder begge at komme ind, ej lade ham følge dig længer end inden-
- ↑ Birkebeinernes røde Hoser omtales udtrykkeligt i Fortællingen om Bergens-Sommeren, se ovenfor S. 320. Kongens Dragt var heelt igjennem bruunagtig i Slaget i Norefjorden, s. o. S. 169.