Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/420

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
402
Sverre Sigurdssøn.

du vælger til din Fælligsmand. Altid skal du lade den almægtige Gud og den hellige Jomfru Maria have nogen Part i Fællig med dig, saa vel som den Helgen, du oftest paakalder; saadant Gods, som Gud eller hellige Mænd besidde i Fællig med dig, maa du passe godt paa, og redeligt bringe det til de Kirker eller hellige Steder, til hvem du fra først af har bestemt det. Vinner du særdeles meget, da deel din Vinding i tre Dele. Læg den ene i Fællig med Mænd, som sidde i Kjøbstæderne, agtes som solide, og forstaa sig vel paa Handel. De to øvrige Dele skal nu anvende til forskjellige Handels-Expeditioner, thi da er der størst Rimelighed for, at du, hvorledes det end gaar, og om du end lider Tab, dog ikke mister alt paa een Gang. Men naar du da seer at dit Gods fremdeles bliver ved at voxe, da tag to Dele deraf og kjøb godt Jordegods derfor, thi de dertil anvendte Penge er man dog under alle Omstændigheder mest vis paa, at man selv eller Ens Frænder nyde godt af. Den tredie Deel kan du anvende, som du finder det bedst, enten til Handelsforetagender, eller ogsaa alt sammen til Jordegods. Men om du end ønsker fremdeles at have Gods i Handelen, da bør du dog selv ophøre med at ligge paa Søen eller fare i Kjøbfart Lande imellem, saasnart du har erhvervet dig en tilstrækkelig Formue, og undersøgt Folks Skikke og Sædvaner. Erindre dig alt hvad du har seet, det onde, som det gode, hiint til Advarsel, dette til Efterligning for dig og andre“[1].

Paa denne Maade indrettede saaledes Datidens Nordmænd sig ved de Handelsrejser, hvormed de tilbragte en Deel af deres Ungdomsaar, ikke mindre for at tilegne sig Kundskaber og Livserfaring, end at erhverve Formue og Uafhængighed, førend de enten ganske trak sig tilbage til Privatlivet som Jordegodsbesiddere, eller traadte ind i den kongelige Tjeneste, der paa den Tid var den samme som Statstjenesten. Den Forestilling, vi heraf faa om de fornemmere Nordmænds Kundskaber og sædvanlige Dannelsestrin, bliver særdeles gunstig, og man opkaster sig uvilkaarligt det Spørgsmaal, om man i mange andre Lande af Europa stillede saa store Fordringer til de saakaldte Lægfolks Dannelse. Navnlig faar man et højt Begreb om Nordmændenes daværende geografiske, naturhiftoriske og fysikalske Indsigter af en Deel særskilte, omstændelige Oplysninger, „Faderen“ meddeler om Vindforholdene, Flod og Fjære, Solgangens Stigen og Aftagen, Solens Gang og Indflydelse, Natur-Merkværdigheder i Norge og paa Irland, om Hvalerne i de islandske og grønlandske Farvande om ildsprudende Bjerge, Selhunde ved Grønland, om Nordlyset, Jord-Belterne m. m.[2]

  1. Kongespejlet, Cap. 1–4.
  2. Kongespejlet, Cap. 5–23.