Betjeninger ved Hoffet. Vi ville her nærmere dvæle ved, hvad der maa ansees særegent for Sverres egen Tidsalder, og kan give os en Forestilling om det daværende Liv i de højere Kredse og ved Hoffet, om Kampen til Lands og Vands, og endelig om den Maade, hvorpaa man betragtede saavel de foregaaende, som de daværende politiske Forholde i Landet selv[1].
Den unge Mand, der indføres talende, ytrer, at han først nu befinder sig i den „letteste Alder,“ har Lyst til at drage Lande imellem, da han ikke trøster sig til at søge Hirden, førend han først har seet andre Folks Skikke. Han anmoder derfor sin Fader om at meddele ham gode Raad og Lærdomme i dette Anliggende, og Faderen svarer, at skjønt han mere har været Kongsmand end Kjøbmand, vil han dog ikke dadle denne Dont, da dertil ofte de bedste Mænd bestemme sig, men at det kun kommer an paa, at man er en ærlig og redelig Kjøbmand, ikke en „Manger“ (d. e. Skakrer) eller Bedrager. Den som skal være en Kjøbmand, siger han, maa udsætte sig for mangehaande Livsfarer, stundom paa Havet, stundom i hedenske Lande, og næsten altid blandt fremmede Folk, saa at det kommer meget an paa, at han skikker sig vel, hvor han befinder sig. Paa Søen behøver han megen Raskhed og Kjekhed; er han i Kjøbstaden, eller hvor som helst i Land, maa han vise sig sædelig og beleven, derved gjør han slu alle til Venner. Væn dig, heder det, til at være aarvaagen om Morgenen, gaa først i Kirke, hør alle Dagmesser lige fra Ottesang, og gjør din Bøn med de Psalmer og Bønner, som du kan. Naar Messen er til Ende, saa gak om og se dig om efter dine Indkjøb. Ere Handelsforholdene i Byen dig ubekjendte, da læg nøje Merke til, hvorledes de, der ansees for de største og bedste Kjøbmænd, bære sig ad. Pas og vel paa, at al den Vare, du kjøber, er uspildt og uforfalsket, og ransaget,.førend du slutter Kjøb med dem. Og ved hvert Kjøb, du afslutter, bør du søge at have brave Mænd tilstede, der kunne være Vidner til Akkorden. Alle disse Forretningssager skal du sysle med til Døgurdtid eller Middag, om saa lang Tid behøves. Siden skal du gaa til Bords. Dæk dit Bord med hvid Dug, reen Spise og god Drik; plej dig vel ved Bordet, hvis
- ↑ Hvis man kunde antage, at Ulf af Lauvnes, der deeltog i Korstoget, (se ovenfor S. 221), før sin Udfart paa dette var en ældre Mand, eller og at han virkelig kom tilbage fra dette og i Sverres sidste Tid henlevede sine gamle Dage roligt i sin Hjembygd, alene som en Iagttager af de politiske Begivenheder, er der neppe nogen nærmere at gjette paa som Skriftets Forfatter, deels fordi han netop hørte hjemme i det i Skriftet selv antydede Strøg, („et Landstrøg noget sydligere end Haalogaland: Naumdalen eller det nordlige Throndhjem,“ Fort. til Kongespejlet S. V), deels fordi han i Beretningen om Korstoget omtales som en kyndig og forstandig Mand.