Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/413

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
395
1202. Sverres Saga. Karl Abbed.

heden i Fortællingen om dem strax vilde blive bemerket. At Sverres Valg faldt paa Karl Jonssøn til at skrive hans egen Saga, kom sandsynligviis deraf, at Thingeyre Kloster paa denne Tid maa have staaet i Ry for den der herskende historisk-videnskabelige Virksomhed. Der levede samtidigt med ham Munkene Gunnlaug og Odd, hvilke vi allerede have omtalt som Forfattere af hver sin „Olaf Tryggvessøns Saga“[1], og de paaberaabe sig igjen den forrige Abbed, Aasgrim Vestlidessøn, som en meget lærd Mand, der gav dem mange Oplysninger; sandsynligviis er det ham, der først gav Stødet til denne fortjenstlige Virksomhed i Klosteret, og som saaledes ogsaa har oplært Karl, der 8 Aar efter hans Død (116l) selv blev Abbed (1169). Karl nedlagde Abbedværdigheden i Aaret 1181, og rejste fire Aar derefter over til Norge i Selskab med den før omtalte Ingemund Prest og dennes Brodersøn Agmund Thorvardssøn[2], uden dog, som man maa formode, i Norge at pleje nogen Omgang med dem, da de holdt sig mest inde med Sverres Fiender, endog Jon Kuvlung selv, medens Karl derimod netop i denne Tid maa have forfattet Sverres Saga, og saaledes staaet i den venskabeligste Forbindelse med ham. Hvor længe Karl blev i Norge, vides ikke. I Aaret 1200 gjenfinde vi ham atter som Abbed i Thingeyre, hvor han anden Gang frasagde sig Abbedværdigheden 1207, og døde 1212. I Fortalen til Sverres Saga siges der udtrykkeligt, at den Deel, Karl forfattede, ikke gik langt; da der i Sagaen selv -endnu er tydelige Spor af, at der ved Aaret 1189, eller Tiden efter .Kuvlungernes Undergang og ved Udbrudet af Stridighederne med Gejstligheden, begynder en ny Afdeling, er det højst sandsynligt, at Karls Arbejde har sluttet med Jon Kuvlungs Fald, og at han selv kort derefter er .vendt tilbage til Island[3]. Denne Deel af Sagaen, der især indeholdt Beskrivelsen over Sverres Opkomst og de uhyre Vanskeligheder, han havde at kæmpe med, inden han erhvervede Riget, kaldte man siden paa Grund deraf „Gryla,“ eller „Skrækkebilledet“. Den anden Deel, der omhandler Sverres senere Aar indtil hans Død, er, som det i Fortalen heder, skreven

  1. Se ovenfor II. S. 1037. I Odds „Olaf Tryggvessøns Saga“ Cap. 60 staar der: „Saa sagde Kong Sverre, at han aldrig i Norge havde hørt Exempel paa at nogen Konge havde staaet saa fremragende og let kjendelig i Løftingen som Kong Olaf, og at han maa have gjort det for at vinde Navnkundighed.“ Denne Bemerkning har Sverre vist fremsat for Karl Abbed, og han igjen meddeelt Broder Odd.
  2. Se ovenfor S. 205.
  3. I Finn Jonssøns Kirkehistorie 1V. 31 staar der, at han rejste hjem til Island 1187 og da atter paatog sig Abbedværdigheden. Dette mangler dog al Hjemmel i Oldskrifterne, og er sandsynligviis kun foranlediget deraf, at der i Annalerne ved 1187 staar „Kári ábóti,“ men dette er Kaare Runulfssøn, som Finn Jonssøn selv omtaler S. 32. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av det trykte tekstgrunnlaget nøyaktig hva fotnoten henviser til.]