Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/400

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
382
Sverre Sigurdssøn.

Hide[1], for at tage Vejen over Fjeldet og møde ham i Viken. Hide passede altfor godt til at være deres Anfører, da han selv allerede havde et slemt Ord paa sig som en raa og samvittighedsløs Kriger. Han førte dem over Fjeldet gjennem Haddingdalen, og derfra ad betydelige Omveje, gjennem Sognedalen og Thelemarken[2], sandsynligviis fordi den lige Vej gjennem de ydre Dele af Oplandene var besat af Baglerne; hvor de kom frem, dræbte de unge og gamle, Mænd og Kvinder, og alt Kvæg, ja overhoved alt levende, som de forefandt, lige indtil Hunde og Katte, og brændte ethvert Huus: samlede Bønderne sig imod dem for at forsvare deres Liv og Ejendom, løb de til Fjelds eller til Skovs, og kom frem igjen, der hvor man mindst ventede det; de herjede i Bygder, som hidtil aldrig havde været betraadte af nogen fiendtlig Fod, og øvede Hærverk, hvortil man endnu aldrig havde seet Magen. Dette skulde vel være en Straf, fordi Thelebønderne og rimeligviis flere af Indbyggerne i de Egne, gjennem hvilke deres Vej faldt, havde deeltaget i Oprøret. De kom ikke til Sverre, førend han allerede havde begyndt Belejringen, men gjorde nu god Tjeneste, især ved deres Færdighed i Bueskydning[3].

Baglerne ventede imidlertid hver Dag paa Undsætning, og spejdede med længselsfulde Blikke mod Norden, om ikke deres Staldbrødres Hær snart vilde vise sig oppe paa Frode-Aasen. En Morgen, da det var blevet lyst, saa Vagtmændene ved det nordlige Kastell virkelig en betydelig og vel udrustet Skare komme ned fra Aasen. De ilede strax hen til Reidar, vækkede ham, og fortalte ham med stor Glæde, at de saa længe ventede Undsætningstropper nu endelig vare der. Reidar stod op, lod hele Besætningen træde under Vaaben, og begav sig hen til det nordre Kastell, hvor man nu ogsaa fik Øje paa en Skare Birkebeiner, der drog ud fra Byen

  1. Denne Hide, hvorom der i det følgende ogsaa blive Tale, var en Broder af Birkebeinhøvdingen Sigurd Skjaalge, og maa ikke forvexles med Sverres Broder af dette Navn, der blev dræbt af Baglerne 1197.
  2. Disse ere de eneste Stedsnavne, som her anføres i Sagaen. Man seer deraf, at Ribalderne sandsynligviis have taget Vejen over Vossefjeldene til Hool og Aal i Hallingdal, og derfra ned igjennem Dalen til Krødshered, derfra til Sognedalen og Tyristranden, samt videre over Eker og Sandsver til Thelemarken; siden have de vel vandret gjennem Grenland og den sydvestlige Deel af Vestfold, indtil de naaede Tunsberg.
  3. En Dag, fortæller Sagaen, blev en af Ribalderne truffen af en Piil fra Bjerget, saa at han strax styrtede død omkuld: ved Synet deraf brølte de øvrige Ribalder højt, og løb snart til snart fra Bjerget, skydende paa Baglerne. En af dem traf Viking Nevja, en af Baglernes største Krigsmand, i Struben, saa at han opgav Aaanden. Mere berettes ikke om Ribaldernes Bedrifter. Der siges heller ikke, om de forbleve i Norge, eller sendtes tilbage til England.