ham,“ lød det fra alle Kanter; men, siger Sagaen, dette blev nok sagt, men ikke gjort[1]. Omsider maatte Bønderne vige. Birkebeinerne trængte ind paa den Plads, de havde traadt sig i Sneen, og adsplittede dem til alle Kanter. Det højtidelige Løfte, de havde aflagt, ikke at skilles fra hinanden, var nu glemt, og de flygtende Hobe spredte sig i Forvirringen rundt omkring, forfulgte af Birkebeinerne, som dræbte en heel Mængde. Ved denne Lejlighed faldt den før omtalte Lendermand Aale Hallvardssøn, idet han uforsigtigt vovede sig ind i et Krat med alt for faa Folk; i Krattet havde en Mængde Fiender gjemt sig, og da de saa Aale, der var ganske klædt og rustet som Kongen, troede de at det var denne, stimlede om ham og dræbte ham. De toge Vaabnene og Klæderne af Liget, og raabte af al Magt, at Kongen var falden. Birkebeinerne troede det i Førstningen, og begyndte allerede, ganske ængstlige, at holde inde med Forfølgelsen, medens Bønderne atter samlede sig sammen; men da viste Kongen sig, lod blæse i Luren, og satte i Spidsen for sine Folk gjennem Krattet mod Bønderne, der snart merkede deres Fejltagelse. En Deel af dem havde samlet sig ved nogle Bergknatter[2], og søgte at holde Stand; did strømmede efterhaanden de øvrige til, og der blev en haard Kamp, den 8de paa denne Dag; men endelig maatte Bønderne vige, og fornyede ikke mere Striden. Birkebeinerne forfulgte dem lige til det blev mørkt, hvorefter Kongen vendte tilbage til Byen.
Haardere Kamp end denne havde Kongen og Birkebeinerne aldrig bestaaet. Var nu vel end ikke Forskjellen i Folketal saa stort, som Birkebeinerne i Kampens Hede troede, nemlig 20 mod een, hvilket gjør et Antal af 60,000 Mand paa Bøndernes Side, saa seer man dog af Beskrivelsen over, hvorledes hele Dalen mylrede af deres Skarer, at deres Antal i det mindste maa have været 12–15000, medens Kongen kun havde 3000[3], og skjønt de i Længden maatte bukke under for Birkebeinernes Krigsvanthed og fortrinlige Disciplin, er det dog klart, at de slet ikke manglede Mod, men kæmpede med overvættes Hidsighed og Haardnakkethed, uden at lade sig afskrække af lidte Nederlag.
- ↑ Denne Kamp maa, som man seer, have staaet der, hvor Christiania nu ligger.
- ↑ Disse Bergknatter maa have været Højderne ved Ruseløkk-Bakken eller Slottet. Kratskoven har da været omtrent der, hvor Pilestrædet nu er.
- ↑ Antallet af Oprørerne fra de vel befolkede Bygder mellem Svinesund og Bundefjorden angives ikke højere end 20 Hundreder (2400); anvende vi denne Maalestok, og antage at Vestfoldingernes Antal har været omtrent 2000, Thelebøndernes og Grønernes tilsammen maaskee 2500, Sigdølingernes Modværingernes og Ringerikingernes (om ellers disse vare med) 2000, og Tunsbergsmændenes samt Kystboernes 2000, bliver det hele Antal efter denne Regning kun 13400. Dette er nu vistnok for lidet, men man synes dog heraf at maatte slutte, at Antallet ej kan have oversteget 15000.
