Følge, og kom til Rydjøkel om Aftenen før Festdagen. Men Presten, som var en hemmelig Tilhænger af Olaf Gudbrandssøn, havde allerede sendt Bud til denne, at Erling vilde tilbringe Festdagene paa Rydjøkel, og at dette var den ypperligste Lejlighed til at overrumple ham. Olaf, som laa omtrent 6 eller 7 Mile derfra, satte sig endnu samme Aften i Bevægelse med hele sin Flok. Imidlertid lod Presten Erling og hans Følge beverte paa det bedste, og sørgede især for at de fik megen og sterk Drik. Der blev beredt Natteleje for dem i Gjestebudsstuen. De havde ikke sovet længe, førend Erling vaagnede, og spurgte om det ej var Tid at til at gaa i Ottesang. Presten svarede, at det endnu kun var ledet lidt af Natten, og bad ham slaa sig til Ro. Jeg drømmer meget i Nat, og sover uroligt, sagde Erling. Han sovnede dog ind igjen, men vaagnede atter strax efter, og bad Presten staa op for at holde Messe. Presten svarede at det kun var Midnat, og at han endnu kunde sove trygt. Erling lagde sig paa ny til Ro, men sov ikke længe, stod hastigt op og bød sine Mænd klæde sig paa, for at gaa i Kirke. Da var det Ottesangstid. Presten gik til Kirke, og Erling fulgte strax efter med en Deel af sit Følge, hvoriblandt hans Systersøn Bjørn Bukk, Orm Kongsbroder, Are Thorgeirssøn o. fl. Endeel bleve tilbage, og stode ikke engang op. Erling og de, som fulgte ham til Kirke, havde vel sine Vaaben med, men lagde dem efter Skik og Brug uden for Kirken under Messen. Da Ottesangen var forbi, blev Erling endnu siddende og sang en Psalme, da der med eet hørtes Luurgang og Krigsraab udenfor. Det var Olafs Flok, der kom stormende ind paa Gaarden, og som den Nat, til alles Forundring, havde tilbagelagt hele sex eller syv Raster (Mile). Heldigviis for Erling vendte Olaf sig først mod dem, som vare inde i Stuen, saa at han og hans Mænd fik Tid til at komme ud af Kirken og tage sine Vaaben. Det var saa mørkt, at man neppe kunde see en Haand for sig. Erling vilde først tilbage til sine Mænd paa Gaarden, men Bjørn Bukk forestillede ham, at Gaarden nu var fuld af Fiender, og at det eneste, man kunde gjøre, var at skynde sig
ning maa have Præsumtionen for sig, da den indeholder flere Detailler end Kongesagaernes, og disse desuden, som nys paaviist, ved dette Tidspunkt ere heel mangelagtige, ere desuden deres egne Angivelser, at Erling drog til og fra Stedet til Baads, og at det tidligt om Morgenen, da Kampen foregik, var aldeles belgmørkt, tilstrækkelige til at vise, at der her ej kan være Tale om Februar 1167. Thi for det første maa Vandet d. 2 Februar have været tilfrosset, saa der ej kunde være Tale om at bruge Baade, især da Kulden den Vinter synes at have været meget streng, (se Saxo S. 807); for det andet kan der d. 2 Februar om Morgenen ved Ottesangstid ej have været mørkt, saasom Maanen var i 1ste Kvarteer og havde nordlig Brede, medens dens Alder d. 1 November 1166 kun var 3 Dage, og den havde sydlig Brede, følgelig stod op efter Solen.
