hvorfra denne Fordærvelse kommer, siden de, der ere vore Lærefædre og skulde lede os alle til den rette Tro, sige at den udgaar fra Kongen og hans Mænd.“
„For ret at forstaa dette,“ vedbliver Forfatteren, „maa man tænke sig Christus og den hellige Kirke at udgjøre et fuldkomment Legeme med fuldstændige Lemmer. Christus selv er Hovedet for dette Legeme, Kirken er Kroppen. Øjnene skulde være Biskopperne, hvis Pligt det er at vise os den rette og sikre Hovedvej, fjern fra alle Vildspor, og see vel for alle de øvrige Lemmer. Næseborene skulde være Erkediakonerne, der have at vejre og inddrage al Retfærdighedens og den hellige Tros søde Lugt. Ørene skulde være Dekaner og Provster, hvem det bør at høre alle den hellige Christendoms Anliggender og vanskelige Sager. Tungen og Læberne skulde være vore Prester, hvem det tilkommer at forkynde os gode Lærdomme, og give os gode Exempler ved deres eget Levnet. Hjertet og Brystet skulde være Kongerne, hvis Pligt det er i Raad og Daad, med Klogskab og Tapperhed at værne om det Hele. Skuldrene og Ryggen skulde være de store Høvdinger, paa hvem de største Byrder bør at hvile. Armene skulde være Lendermændene, der bør være faste Støtter saavel for Brystet som for Skuldrene. Hænderne skulde være Riddere[1], Hirdmænd og andre ringere Hærmænd, hvis Pligt det er, at tjene som Beskyttelsesvaaben og Pandser for Brystet og de øvrige Lemmer. Maven og Indvoldene skulde være Munke og Klostermænd, der alene skulle nyde og smage den Føde, hvoraf hele det øvrige Legeme tager sin Næring og Styrke. Og saa skulde endelig Benene og Fødderne dannes af Bønderne og den øvrige Almue, der med Arbejde og anden Forretning opholde hele dette Legeme. – Men desværre, nu forandre,alle Lemmer sin Natur, thi enhver ophører at udføre den Syssel og Tjeneste, den skulde udføre Øjnene blive skelende og dumme, ja de samme Skjæl ere faldne paa vore Biskoppers Øjne, som faldt fra Apostlen Paulus’s Øjne, da han blev døbt; og den Tyngde, der lagde sig paa Disciplernes Øjne, den Nat, vor Herre blev greben, den samme Tyngde har nu lagt sig paa vore Biskoppers Øjne[2], saa at at de nu see alt ligesom i Søvn-Ørhed, og skjelne ej det klare Lys eller sande Syn. Næseborene lugte nu Stank, men ikke beha-
- ↑ At „Riddere“ her og nedenfor nævnes, viser, hvad man og af andre Steder kan see, at Benævnelsen allerede, efter Udlandets Exempel, brugtes i Norge, uden dog at være bleven officiel.
- ↑ Matth. 26, 43. Apostlernes Gjerninger 9, 18. Her have vi rettet dette Sted saaledes som man tydeligt kan see at det bør rettes, thi i Afskriften er, øjensynligt ved Skjødesløshed, Stykket … „Apostlen Paulus’s Øjne … Disciplernes,“ udeladt, saa at der staar: „de samme Skjæl … som faldt paa Alpostlernes Øjne den Nat“ o. s. v., hvilket er urigtigt.
