ham Baglernes Merke. Ved Synet heraf flygtede de, forfulgte af Birkebeinerne lige til deres Skibe. De havde i begge disse Fegtninger tabt mange Folk, dog især af Ledingsfolkene. Sverre fik Kvæget i god Behold bragt til Bergen, som nu var vel forsynet, og han takkede Gud for sin Sejr[1].
Baglerne holdt sig fremdeles i ærbødig Afstand fra Borgen og Byen, der ikke længer forekom dem saa let at erobre, som de havde ventet. Naar de gik i Land for at fornøje sig, vovede de ej at gaa i mindre Flokke end paa 50 eller 60 Mand, og enda flygtede de, naar de kun saa ti eller tolv Birkebeiner nærme sig, og de troede at Kongen var med. Stundom overfaldt Birkebeinerne dem da ganske uventet, og dreve dem hovedkulds og med Skamme til Skibene. Sverre havde en Formodning om, at baade Biskop Nikolas. Reidar Sendemand og flere af Baglernes Høvdinger vilde komme op St. Hansdag og have Messe i Munkeliv Kloster Han udtænkte derfor følgende List for, om muligt, at faa dem i sin Vold. Han begav sig med 120 Mand ned i Byen; de toge Chorkaaber i Kirkerne, iførte sig dem, og gik nu i smaa Flokke paa fire eller fem, i det højeste 6 Mænd, over til Munkeliv, hvor de gjemte sig i Nærheden i en Lade, medens nogle Faa, der stilledes ud før at spejde, toge Munkekapper paa sig, og gik hist og her, to og to, iagttagende de Bagler, som gik i Land. Først kom kun deres Svende efter Brændefang, men Birkebeinerne grebe dem alle sammen, og dræbte eller lemlæstede dem, saa at de ikke kunde komme tilbage og røbe dem. Siden kom en Prest. Birkebeinerne omringede ham, og spurgte om Biskoppen agtede sig i Messe. Presten svarede, at Biskoppen nok kom, naar han var færdig. Dernæst kom en velklæd Mand, der gik temmelig nær forbi dem. Men han studsede ved at see Munke med lave Sko og røde Hoser, og vilde derfor ikke gaa nærmere. De spurgte ogsaa ham, om det varede længe indtil Biskoppen kom. „Biskoppen kommer nok“, sagde han, „naar han er færdig, men hvad skal det betyde at Munke gaa med lave Sko og røde Hoser?“ „Der hændes saa mangt og meget nu“, sagde de, men løb i det samme ind paa ham og toge ham fat. Det var deres Hensigt at dræbe ham, men de vilde dog først have hans smukke Kjortel, og begyndte at vrænge den af ham. Men derved kom han til at slippe løs, og løb nu som en afsindig ned til Skibene og fortalte Biskoppen, hvilken Fare han var undsluppen; til Tegn derpaa viste han et Broddskud, han havde faaet i Laaret, og som var ligere, sagde han, til at være en Sending fra Birkebeinerne end fra Munkene. Biskop-
- ↑ Sverres Saga Cap. 148. Denne Kamp maa, efter Stedsangivelsen, have fundet Sted i Fløen, som dette Strøg ved Lungegaardsvandet nu kaldes.