man kan skjønne, havde de ved Borgens og Flaadens Ødelæggelse tilføjet Sverre et alvorligere Tab, end han ved Sejren i Oslo havde tilføjet dem[1].
Kong Sverre havde imidlertid opholdt sig i Viken, for, som det synes, ganske at kvæle Oprørsaanden i dette Landskab ved at vise Indbyggerne, at ogsaa han kunde straffe strengt, naar det gjaldt. Ester 14 Dages Ophold ved Oslo drog han sydefter lige til Gudmaren, og lagde ind til Fyrileiv[2]. Der stevnede han Bønderne til Thing, og beskyldte dem her for at have samlet sig imod ham, da han laa i Sæmsfjorden, og at have taget en anden Konge i hans Sted. En Mand ved Navn Helge stod frem og svarede paa Bøndernes Vegne saaledes: „fra vore Hereder vare ikke mange Mænd i den Flok, og selv disse faa tildeels mod deres Vilje; vi vedkjende os saaledes ikke denne Beskyldning. Desuden ere vi gamle nok til at see os for, førend vi styrte os i Ulykke; vi kjende saa godt til Loven og fornemme Folks Ret, at vi vide, hvor Kongen skal hyldes i Norge, nemlig paa Ørething i Throndhjem, saa at ingen har fuld Ret til Kongedømmet, der ej er hyldet der. Nu skjønner I nok, Herre, saa forstandig som I er, at vi ej kunde være saa dumme, hensynsløst at slaa os til denne Flok, der ikke var sterkere, og dog fiendtlig mod eder.“ Han belagde sine Ord saa godt, at Kongen blev formildet. Ser blev ogsaa holdt andre Taler paa dette Thing, og alt tegnede sig til Forlig. Der tales ikke om, at et saadant kom i Stand, men man maa formode det. Fra Fyrileiv drog Kongen ud igjen af Gudmaren, og ind til Nautasund (Nøtsund) mellem Øen Ordost og Lanehered. Her sendte han en Afdeling af sine Folk hen i et Erende, men de vare uheldige nok til i en Skov at støde paa en Flok Bagler, som angreb dem og dræbte 12 Mand af dem. Der tales ikke om at Kongen opsøgte disse Bagler for at hevne sine Mænds Drab; men han sejlede ud gjennem Svanshals (Svansund), og lige til Elven. Der havde alle Indbyggerne, af Frygt for Straf, forstukket sig i Skovene. Kongen stevnede desuagtet Thing, og lod bekjendtgjøre at de i fuld Grid skulde kunne komme til ham, og at han ønskede at slutte Forlig med dem; men da de havde en ond Samvittighed, halede de Tiden ud, saa længe de kunde. Da
