Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/323

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
305
1197. Baglerne i Nidaros.

han forbitret en Pisk, sprang i Land, og gav sig til at banke de gjenstridige; de fleste kastede, hvad de havde, og løb af Vejen, da de saa, at Kongen var vred, men Sigvalde blev staaende, og fik to Rap over Skuldrene, uden dog at gjøre nogen Modstand. Da holdt Kongen inde og sagde at de handlede ilde i at bryde hans Befaling, da han selv behøvede alle til Landværn og Krigen hørende Sager. Han fik sin Vilje frem, og lagde den Betaling, han fandt passende, i Stedet. Tirsdagen den 29de Juli blev der da blæst til Skifte, der kastedes Lod om Fjerdingerne, og disse deeltes da igjen hver i tolv Dele, o. s. v. Byttet var saa stort, at der paa hver enkelt ikke kom mindre end to Merker vejet Sølv[1].

56. Baglerne i Nidaros. Sverres Borg og Flaade ødelægges.


Det lader ikke til, at Biskop Nikolas’s Tilbud om Forlig var alvorligt meent. I Stedet for at indfinde sig hos Sverre, hvortil denne havde indbudt ham, begav han sig med de fleste øvrige Baglerhøvdinger og den Deel af Hæren, der var undkommen fra Slaget, op til Oplandene, og derfra lige op over Fjeldet til Throndhjem, der nu maa have været temmelig forsvarsløst, siden saa mange Ledingsfolk og Birkebeinernes Hovedhær laa med Sverre i Viken. Der tales heller ikke om at Træborgen paa Ilen gjorde dem nogen Hindring, men i Borgen paa Steenbjergene, der efter dens Ødelæggelse ved Kuvlungerne[2] var bleven istandsat, laa en Besætning paa flere end 80 Mand, under Befaling af Thorstein Kugad, Bjalve Skindstakk og en Asgaut, vel forsynet med Vaaben og Proviant, saa at den kunde udholde en lang Belejring. Baglerne omringede den og gjorde Tegn til at ville slaa Lejr omkring den; siden holdt de Møder og Thing med Bymændene oppe paa Christkirkegaarden, paalagde Borgerne en Kontribution af Levnetsmidler, og krævede Leding af Bønderne paa Landet, ligesom de og, efter Birkebeinernes Exempel, tvang alle til at aflægge Ed paa, at de ikke skulde være i nogen mod dem eller deres Konge fiendtlig sindet Flok. Derpaa begyndte de at beskyde Borgen, og holdt ved dermed en lang Tid, uden dog at kunne udrette noget, ligesom

  1. Sverres Saga Cap. 134–136. Ogsaa Roger Hoveden, (Savile S. 772) omtaler denne Sejr: „Samme Aar (1197) leverede Biskop Nikolas i Viken Sverre Birkebein et Slag, men blev jagen paa Flugten af ham, med Tabet af næsten alle sine Folk“.
  2. Se ovenfor S. 209. Ogsaa da var Thorstein Kugad Befalingsmand, og gjorde sine Sager slet. Det staar ingensteds udtrykkeligt, at Borgen blev istandsat, men dette maa, som man af Fortællingen selv seer, være skeet.