viste sig[1]. Nu er det vel ikke værd at tale saa meget herom, fordi det nok siden vil komme for Dagen, hvad Mand enhver er, og jeg antager desuden, at det ej vil bare længe til at vi Birkebeiner komme i Kast med Baglerne. Da ville vi see, hvor flink og kjek Ræven[2] er til at hjelpe sine Folk mod os Birkebeiner“.
Efter denne Tale hævedes Thinget: Bønderne rejste hjem, og Birkebeinerne saavel som Ledingsfolkene vendte tilbage til Skibene. Snart fik man god Vind, og Kongen lod blæse til Afseiling. Rejsen gik nu saa hurtigt langs Kysten og ind ad Oslofjorden, at Flaaden allerede Jakobsmessedag om Aftenen (25de Juli) kastede Anker ved Hovedøen[3]. Baglerne laa inde i Oslo med hele sin Styrke. Morgenen efter gik Kongen op til Klostret og lydde Messe; da han kom ned igjen til Skibene, holdt han Huusthing med sine Folk, underrettede dem om at han vilde angribe Baglerne, og foreskrev, hvorledes Angrebet skulde skee, nemlig paa tre Punkter. Hans Søn Haakon, der nu aller først nævnes som Deeltager i nogen Strid. (Sigurd synes ej at have været med ved denne Lejlighed) skulde med alle Smaaskuderne, der ikke stak saa dybt, ro ind til Leret indenfor Nonneklostret; her skulde han gaa i Land og fra den nordlige Side trænge ind i Byen, for at komme dem, der stode paa Bryggerne, i Ryggen. Lendermændene Gregorius Jonssøn, Sigurd af Modastad (paa Frosten) og Eystein Ragnvaldssøn skulde lægge til ude paa Øren, ved Mariekirkegaard og Elve-Osen, og her trænge op ad den søndre Gade. Selv vilde han med den øvrige Deel lægge op til Bryggerne, hvor han antog at ligeledes Fiendens Hovedstyrke stod. Derpaa lod han blæse Hærblæst, og hele Flaaden roede ind, først samlet, siden deelte den sig saaledes som han havde foreskrevet.
- ↑ Se ovf. S. 21–23. Magnus Henrikssøn havde dræbt Sverres egen Svigerfader, Kong Erik Erikssøn i Sverige, og ansaaes ligeledes for at have været deelagtig i dennes Forgjænger Sverke Kolssøns Drab, s. o. II. S. 907.
- ↑ Det Ord, Sverre saavel her som nedenfor bruger, er skaufhali, en af de mange Benævnelser paa Ræven, sammensat af skauf, egentlig et Korn-Neg (engelsk sheaf) en Kvast, siden „tyk, busket Svands“, og „hali“.
- ↑ Dagen angives saaledes: „Jakobs messudags aftan“. Dette Udtryk er noget tvivlsomt, da det maaskee ogsaa kunde betyde „Aftenen før Jakobsmesse“. Men da der staar „messudags aftan“, ikke messu aftan, er det dog vel rettest at forklare Udtrykket saaledes som det ovenfor er skeet, især da Tiden, paa hvilken Flaaden tilbagelagde Vejen fra Bergen til Oslo, ligefuldt bliver kort nok; Sverre kom nemlig ikke afsted førend Margretemesse (20de Sum, laa enda mindst en Dag stille ved Bakken (i Grøningesund), og ankom dog senest den 25de Juli til Hovedøen. Dette er ikke mere end 4 eller 5 Dage. Paa denne Maade forklares det ogsaa lettest, hvorfor Delingen af Byttet ikke sandt Sted førend den paafølgende Tirsdag (d. 29de), thi naar Slaget stod den 26de (Løverdag), kunde man ej begynde paa at samle Byttet førend Mandag (den 28de), og Delingen skede da Dagen efter.
