Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/293

Denne siden er korrekturlest

275

1194. En Legat i Kongehelle.

drede“. Der tales nemlig udtrykkeligt om flere Breve, som Paven sendte Erik til Svar paa hans og Absalons Skrivelse^[1].

Bullen kom imidlertid neppe til Danmark førend, i det aller tidligste, i Juli Maaned 1194, da den er dateret den 15de Juni dette Aar. Den anden Skrivelse, for saa vidt en saadan er udstedt, kom maaskee noget før; dog hersker der herom megen Dunkelhed. Imidlertid benyttede Sverre Tiden godt. Palmesøndag (3die April) havde han, som vi vide, vundet Sejren i Florevaag. Lidt efter Paasken (10de April) drog han til Viken for at forfølge Sigurd Jarlssøn, og adsplitte Levningerne af hans Flok. Han kom paa dette Tog ned til Kongehelle, hvor han neppe havde været siden i Sommeren 1184, efter Sejren over Kong Magnus. Her indfandt sig, fortælles der, en pavelig Legat hos ham med sit Følge. Hvo denne saakaldte Legat var, vides ikke, og man finder heller ikke i de danske og svenske Aarbøger, Oldskrifter eller samtidige Breve og Aktstykker fjerneste Antydning til, at der paa den Tid var nogen pavelig Legat i Sverige eller Danmark^[2]. Af denne og andre Omstændigheder, saa og fordi

↑ Sverres Saga Cap. 121.
↑ Flere have antaget, at denne Legat var den før omtalte Kardinal Cinthius, under den Forudsætning, at han ogsaa i 1193 og 1194 sendtes i Legation til Norden. Men det er ovenfor viist, at denne Forudsætning beror paa en urigtig Tidsbestemmelse. Det er tillige fysisk umuligt, at Cinthius paa den angivne Tid, om han end virkelig to Gange sendtes til Norden, kan have været i Kongehelle. Thi da Sverre rejste fra Bergen „lidt efter Paaske“, altsaa omtrent midt i April, og, som det synes at ligge i Sagaens Ord, ikke styrede strax lige til Kongehelle, kom han neppe did førend først i Mai; under alle Omstændigheder kan han ej være kommen derhen førend omkring den 20de April. Nu heder det, at Legaten da (altsaa efter hans Ankomst) kom til ham, og var hos ham i nogle Dage. Legaten kan saaledes umuligt have forladt Kongehelle førend midt i Mai; men Kardinal Cinthius var i Rom den 15de Juni, thi da var han med at underskrive den selvsamme Bulle, hvis Indhold ovenfor er meddeelt. Nu kan man neppe antage, at man i hine Tider kunde rejse saa hurtigt, at det var muligt at komme fra Kongehelle til Rom paa en Maaned. Ester Abbed Nikolas’s gamle islandske Itinerarium omtrent fra samme Tid regnes der over 46 Dagsrejser fra Aalborg i Danmark til Rom, se Werlauffs „Symbolæ ad geogr. medii ævi“, S. 15–22, og en Kardinal var vist ikke blandt dem, som rejste hurtigt. Hertil kommer, at den her omhandlede Legat ikke kaldes Kardinal, hvilken Titel, som vi see, Sagaskriverne ikke undlode at give de Legater, der virkelig bare den, f. Ex. Nikolaus Brekspear, Fidantius, og Villjam af Sabina, medens de derimod kalde Stephanus, der ej var Kardinal, slet hen „Legat“. Heller ikke havde vel Sverre vovet at behandle en virkelig Kardinal saaledes som han behandlede denne Legat; ja det synes næsten endog, som om han har betvivlet hans Kompetence, og antaget at han falskelig gav sig ud for en pavelig Afsending. I alle Fald er det et Tegn paa at han var en obskur og mindre anseet Mand, at ikke engang hans Navn er opbevaret.

[1] Sverres Saga Cap. 121.

[2] Flere have antaget, at denne Legat var den før omtalte Kardinal Cinthius, under den Forudsætning, at han ogsaa i 1193 og 1194 sendtes i Legation til Norden. Men det er ovenfor viist, at denne Forudsætning beror paa en urigtig Tidsbestemmelse. Det er tillige fysisk umuligt, at Cinthius paa den angivne Tid, om han end virkelig to Gange sendtes til Norden, kan have været i Kongehelle. Thi da Sverre rejste fra Bergen „lidt efter Paaske“, altsaa omtrent midt i April, og, som det synes at ligge i Sagaens Ord, ikke styrede strax lige til Kongehelle, kom han neppe did førend først i Mai; under alle Omstændigheder kan han ej være kommen derhen førend omkring den 20de April. Nu heder det, at Legaten da (altsaa efter hans Ankomst) kom til ham, og var hos ham i nogle Dage. Legaten kan saaledes umuligt have forladt Kongehelle førend midt i Mai; men Kardinal Cinthius var i Rom den 15de Juni, thi da var han med at underskrive den selvsamme Bulle, hvis Indhold ovenfor er meddeelt. Nu kan man neppe antage, at man i hine Tider kunde rejse saa hurtigt, at det var muligt at komme fra Kongehelle til Rom paa en Maaned. Ester Abbed Nikolas’s gamle islandske Itinerarium omtrent fra samme Tid regnes der over 46 Dagsrejser fra Aalborg i Danmark til Rom, se Werlauffs „Symbolæ ad geogr. medii ævi“, S. 15–22, og en Kardinal var vist ikke blandt dem, som rejste hurtigt. Hertil kommer, at den her omhandlede Legat ikke kaldes Kardinal, hvilken Titel, som vi see, Sagaskriverne ikke undlode at give de Legater, der virkelig bare den, f. Ex. Nikolaus Brekspear, Fidantius, og Villjam af Sabina, medens de derimod kalde Stephanus, der ej var Kardinal, slet hen „Legat“. Heller ikke havde vel Sverre vovet at behandle en virkelig Kardinal saaledes som han behandlede denne Legat; ja det synes næsten endog, som om han har betvivlet hans Kompetence, og antaget at han falskelig gav sig ud for en pavelig Afsending. I alle Fald er det et Tegn paa at han var en obskur og mindre anseet Mand, at ikke engang hans Navn er opbevaret.

[1]

[2]