Harald Maddadhssøn lod sig det være saa magtpaaliggende, at hjelpe til Opstanden mod Sverre. Den af ham givne Tilladelse benyttedes af en Mængde Orknøinger og Hjalter, der skareviis strømmede til Sigurd, svore ham Troskabsed og gik ham til Haande, efterat han først havde modtaget Kongenavn af Hallkell og Olaf. Disse udrustede nu det fornødne Antal Skibe, i alt, som det synes 23[1], og sejlede afsted i Begyndelsen af Sommeren. De satte lige over til Norge, og toge, strax de kom under Kysten. Vejen øster til Viken, hvor de i største Hast styrede ind til Tunsberg. Her kom de ganske uventet. Jon, en Systersøn af Sverre, som laa der med en Deel Birkebeiner, søgte vel at gjøre dem Modstand, men faldt med mange af sine Folk, blandt dem Helge Bring, der tidligere havde været Kongens Merkesmand. Derpaa tilstevnede de Haugathing, og lode Sigurd tage til Konge. Siden droge de ind til Oslo, og derfra videre rundt om i Viken, hvor Indbyggerne overalt underkastede sig dem. Sandsynligviis fandt de Viken temmelig blottet for kongelige Tropper, da en stor Deel af disse just paa denne Tid maa have været ude paa Toget med Biskop Valdemar. Denne Omstændighed i Forbindelse med Indbyggernes Forkjærlighed for Kong Magnus og hans Æt, bar vistnok meget lettet deres Fremgang, især da de fore fredeligt frem mod Bønderne, og lode enhver beholde sin Ejendom uforstyrret. Herved kom de imidlertid snart i Forlegenhed for Penge og Levnetsmidler, da deres Antal var stort, og de dog endnu kun fik lidet eller intet af Landet. De grebe da til den Udvej at søge ned til de danske Farvande, og der skaffe sig paa Vikingeviis, hvad de behøvede. Muligt, at de endog have havt til Hensigt, at opsøge og angribe de norske Langskibe, der vendte tilbage fra Slesvig. Der tales dog ikke om noget saadant Sammenstød, derimod kom de lige ned til Travemünde, hvor de toge et Kjøbmandsskib, der havde en overordentlig rig Ladning, fornemmelig af Klæde, men ogsaa en heel Deel Guld og Sølv. Med dette rige. Bytte vendte de om Høsten tilbage til Norge, og tillagde sig nu, stolte af deres nys erhvervede Rigdomme og prægtige Klæder, Navnet Gullbeiner, i Modsætning til Birkebeinernes beskednere Navn. Sædvanligviis kaldte man dem dog simpelt hen Øyeskeggerne (d. e. Øboerne).
Sverre var i Throndhjem, da han fik Efterretning om at denne Flok havde viist sig ved Tunsberg. Han sendte strax en Deel Krigsfolk over Land ned til Viken, for at forsterke de Høvdinger, der allerede forhen vare der, eller, som det vistnok rettere burde hede, hvor de Høvdinger, der
- ↑ Dette kan man slutte af hvad der nedenfor berettes om deres Styrke i Slaget i Florevaag (13 Skibe) samt Antallet af de Skibe, der vare borte (3 i Sogn og 7 i Stavanger.)
