Hjemrejsen var i Følge med de øvrige, omtales slet ikke. Vist er det kun, at han fra denne Tid af aldeles ikke omtales ved de Begivenheder, der forefaldt hjemme i Norge, og hvori han, om han havde været tilstede, formedelst sin Stilling maatte have taget en fremragende Deel. Det maa saaledes ansees for sikkert, at han ej kom hjem, og enten er han da død paa Rejsen, eller bleven tilbage, og i saa Fald neppe andensteds end i Constantinopel, hvor endnu paa denne Tid saa mange Nordmænd havde deres Tilhold, fornemmelig som Væringer. Det er ikke usandsynligt, at en anseet Mand fra Viken, ved Navn Reidar, bekjendt under Navnet Reidar Sendemand, og som siden spillede en temmelig betydelig Rolle i de norske Borgerkrige, har været i Følge med Ulf, og ved denne Lejlig-
Tom. V. S. 341–362. Tiden, naar denne Rejse blev foretagen, angives ikke i Skriftet selv, men man kan af de enkelte Omstændigheder, som lejlighedsviis anføres, med temmelig Sikkerhed skjønne, at den maa have været den ovenfor angivne, nemlig saaledes at Opholdet i og Udfarten fra Norge skede i 1191, og Ankomsten til det hellige Land 1192. Det er nemlig først og fremst klart af hvad der fortælles om Sven Thorkilssøn og hans Samtale med Kong Sverre, at Korsfarernes Ophold i Norge var senere end Simon Kaaressøns og Varbelgernes Fald 1190. At det ej var i dette samme Aar, sees deels deraf, at Sverre omtales som opholdende sig i Oslo, hvilket han neppe gjorde i 1190, deels, og fornemmelig, af den Omstændighed, at de ikke kom til Palæstina førend efter Fredsslutningen 1192; og at de skulde have tilbragt over halvtredie Aar paa Rejsen, er ej tænkeligt. Heller ikke kan man sætte det Hele et Aar senere, thi deels var Sverre da, som i det følgende vil sees, paa en saadan Fod med Danmark, at danske Korsfarere af høj Stand neppe kunde.tænke paa at lægge Vejen om Norge, lige saa lidt som Ulf vilde kunde have gjort fælles Sag med dem, deels omtales Varbelgerfejden som om den var i alt for friskt Minde til at ligge to Aar tilbage. Tiden for Tilbagerejsen, 1192, passer ogsaa netop paa det nærmeste Tidsrum efter Richards Afrejse fra det hellige Land (9 Oct. 1192), da der endnu var flere Englændere tilbage, som ofte laa i Klammeri med de Indfødde. – Af den Omstændighed, at Aage, Stig Hvides Søn, som ovenfor viist, var en Systersøn af den 1182 afdøde Kong Valdemar, skulde man slutte, at Galfrid Vinisauf (Iter Hieros. I. 31, Fells Udg. S. 271), mener just ham saavel som hans Ledsagere, hvor han blandt de Fyrster og Høvdinger der kom til Akre, ogsaa omtaler en Frænde (nepos) af den danske Konge saavel som nogle danske Magnater med 400 Daner. Thi det synes utvivlsomt, at Galfrid her netop sigter til det ovenfor beskrevne Tog. Rigtignok kommer man da ved første Øjekast i Forlegenhed med Tiden, da der synes som om Galfrid henfører alle de opregnede Mænds Ankomst til 1189, da Belejringen begyndte. Men man maa antage, at han her kun har udtrykt sig skjødesløst, idet han paa eet Sted opregner alle dem, der efterhaanden indtraf, endog efter Belejringens Ophør. Der kan nemlig ej sigtes til hine Danske, der, som oven anført, tidligere droge hjemmefra, thi deres Antal udgjorde med Frisernes og andre nordiske Folks 10,000.
