da Ulf og flere Nordmænd toge en væsentlig Deel deri, ja hiin endog blev dets egentlige Anfører, og Vejen desuden lagdes om Norge, maa del ogsaa for Norges Vedkommende omtales, saa meget mere som Beskrivelsen derover synes at være forfattet af en Nordmand eller Islænding[1], og kaster Lys paa Forholdene i Landet. Allerede strax efter Modtagelsen af Budskabet om Jerusalems Erobring havde Pave Gregorius den 8de udstedt et Opraab til alle christne Fyrster og Folk om at tage Korset til den hellige Stats Frelse, og ved Legater sendt den omkring i de europæiske Lande. Til Kong Knut i Danmark kom de pavelige Legater med Skrivelsen, just som han ved Juletid[2] holdt et Rigsmøde i Odense, hvor, som det synes, hverken Kongen eller nogen af de Tilstedeværende endnu vidste det mindste om den sørgelige Begivenhed, og derfor bleve desto mere skrækslagne og bedrøvede ved at erfare den. Æsbern Snare traadte strax frem, mindede om Danernes fordums Stordaad i fremmede Lande, og opfordrede de Tilstedeværende til at lade al smaalig indbyrdes Tvist fare og føre Vaaben i en større og ædlere Kamp. Hans Tale virkede, thi efter Rigsmødet traadte femten af de fornemste Mænd sammen, for nærmere at overlægge, hvorledes Sagen skulde bringes i Gang, og de bleve enige om, for det første, ved almindelige Opraab, saavel i som udenfor Kirkerne, at faa den store Mængdes Iver opflammet for dette Anliggende, dernæst at Toget, hvis det blev af, maatte skee til Søs, og at man derfor maatte udruste en Deel Snekker, skikkede til en længere Fart.
- ↑ Dette kan man see deels af de norsk-islandske Former, hvorunder Stedsnavnene anføres, (f. Ex. Gauti, ikke Goti eller Goti, Svein, ikke Sven o. s. v.) deels ogsaa af de ligefrem i det norske Sprog citerede Ordsprog, som biðandi byr eigu, en bráðr er andróðr, endog med Bogstavet ð, der kun ved Udgiverens Ukyndighed er blevet til d’, ligesom og andre Ord og Navne ere forvanskede. Man seer tydeligt nok, at den, der forfattede Beskrivelsen, selv maa have været med, og navnlig paa Sven Thorkilssøns Skib, men om han allerede var kommen med fra Danmark af, eller var en af de Nordmænd, Ulf af Lauvnes satte ombord paa de danske Skibe for at gaa dem tilhaande, er uvist; det første synes dog at være det rimeligste.
- ↑ Suhm antager i sin Danmarks Historie (VIII. S. 153), at Rigsmødet, hvorved dette Gesandtskab indtraf, ej holdtes førend 1188; men i saa Fald vilde for det første Opfordringen om at kæmpe mod de Vantroende ei være udgaaet fra Pave Gregorius, der døde allerede 17de December 1187, men fra hans Eftermand Clemens; for det andet er det utænkeligt, at Budskabet om Jerusalems Indtagelse 2den October 1187, da, efter mere end et Aars Forløb, skulde have overrasket alle som en aldeles uventet Nyhed, hvilket dog udtrykkeligt siges (insolità rerum magnarum novitate); hertil kommer og, at de fleste Annaler henføre Hertug Valdemars Erhvervelse af Ridderværdigheden til Aaret 1188, og denne Værdighed tildeelte Kong Knut ham selv paa et Møde i Roeskilde 2den Juledag; Knut var saaledes ikke den Juul i Odense.
