Irettesættelse. Vi see ogsaa faa Aar efter Tydskerne lige fuldt i Bergens Havn, og Drukkenskaben lige saa slem som før.
Det havde, som ovenfor nævnt, sikkert været Sverres Hensigt med den store Udrustning at drage til Viken efter Kuvlungerne, men rimeligviis var det disse Optøjer i Bergen, der alt for længe holdt ham tilbage. Maaskee har han ogsaa antaget Kuvlungerne altfor mandsterke til at binde an med, eller han kan have faaet Nys om, at de agtede at gjøre et Tog til Throndhjem; hvorledes det end forholder sig, er det vist, at han henimod Høsten vendte tilbage igjen til Nidaros, for at tilbringe Vintren der, idet han beholdt de fleste af sine Høvdinger hos sig, uden at han den Sommer havde udrettet noget mod Kuvlungerne. Disse rustede sig imidlertid til et saadant Tog, men kom ikke afsted førend seent ud paa Høsten. Det slaar ikke Fejl, at Sverre har ladet holde Øje med deres Bevægelser saa godt det lod sig gjøre; men da de kom nordenfor Stad, fik de en saa strygende Medbør nord til Agdenes, at de desuagtet kom uventet. Sverre sad med faa Folk i Borgen oppe paa Steenbjergene, og den største Deel af Hirden og Høvdingerne vare i Byen, medens Kuvlungerne under en svag Nordøstvind roede ind ad Fjorden ved Aftentide, og allerede havde besat Byen førend Sverres Mænd engang vare blevne deres Ankomst var. De dræbte mange Birkebeiner[1], men de fleste søgte Tilflugt i Kirkerne. Alle dem, der bleve fangne, gav Jon Kuvlung Grid og sagde at de skulde være hans Mænd; da de skulde gaa ham til Haande, var han endog godtroende nok til at fritage dem for at sværge ham den sædvanlige Troskabs-Ed, da han, som han sagde, antog dem for saa brave Mænd, at deres Æresord var dem ligesaa helligt som en Ed. Men saa ridderlige vare Birkebeinerne ikke. Endnu den samme Dag om Aftenen gik Birkebeinerne fuldt væbnede, i smaa Flokke paa to, tre eller fem, op til Borgen til Kong Sverre, og om Morgenen vare de alle borte fra Kuvlungerne. Da Sverre hørte, hvorledes det var gaaet dem, sagde han at Jon Kuvlung herved noksom havde lagt for Dagen, at han ej forstod sig paa at være Høvding. Sverre holdt sig hele Tiden i Borgen, da han ej følte sig sterk nok til at angribe Kuvlungerne, og han maatte see paa at de toge alle hans Skibe, og brændte nogle af dem. Men da Kuvlungerne desuagtet altid frygtede for et Angreb af Birkebeinerne, forlode de Byen en Nat i al Stilhed, og synes ej engang at have givet sig Tid til at medtage Sverres Skibe, siden vi strax efter atter finde ham i Besiddelse af flere, eller de fleste af dem. Kuvlungerne vendte tilbage igjen til Bergen, og bleve der om Vintren, medens Sverre
- ↑ Blandt disse nævner Sagaen: Brynjulf Ragnvaldssøn, Ottar Knerra, Sigurd Dotafinn, Andres Krisla, Andres Bjuge.
