Frembyggerne paa Mariesuden, der havde den haardeste Dyst at bestaa, thi det var denne Deel af Skibet, der fornemmelig var besat af de fiendtlige Skibe. De talte da imellem sig om, at nu ogsaa Forrumsmændene[1] burde lønne Kongen for den Mjød og de fagre Kjortelklæder, han havde givet dem. De, som vare i Bagstavnen, raabte da til Styrbordingerne at de skulde ro frem: disse gjorde saa, og derved kom Skibet saa langt frem, at Skeggen nu laa ved det agterste Øserum[2], derved fik ogsaa Forrumsmændene og alle Bagbordingerne nok at bestille, da der ikke laa færre end 13 Skibe paa denne Side af Mariesuden. Heklungerne brugte Pile, Kesjer, og en heel Deel af de før omtalte Hardstene fra Skien; de kastede Haandsaxe og Paalstave, og anrettede stor Skade, men de vare ikke nær nok til at komme i egentligt Haandgemæng, thi da deres Skibe vendte Forstavnen, ikke Siden, mod Mariesuden, var det vanskeligt at entre. Birkebeinerne fik ikke andet bestilt end at dække sig; flere af dem sank døde ned af Anstrengelse alene, uden at have faaet noget Saar.
Men medens Kampen rasede saa heftigt omkring Mariesuden, havde imidlertid Erik Kongssøn med de øvrige 13 Skibe efter Sverres Befaling roet uden om den, og givet sig i Kast med de mindre Skibe, af hvilke strax tretten, eller alle de, der ikke vare beskjeftigede med Mariesuden, vendte sig imod ham. Her havde Birkebeinerne Fordelen paa sin Side, da deres Skibe vare større og talrigere besatte. Men ikke desto mindre forsvarede Heklungerne sig med den største Tapperhed, saa at det en Stund var meget tvivlsomt, hvo der vilde faa Overhaand, og de understøttedes derhos af en Mængde Sogninger, der laa i Baade og skøde paa Birkebeinerne. Da lagde Erik sig Side om Side med det yderste af de fiendtlige Skibe, og efter en yderst haardnakket Kamp maatte endelig Besætningen give tabt. Nogle faldt, andre forlode deres Halvrum, og Birkebeinerne entrede. Den første, som kom op, var Eriks Merkesmand, Benedikt Hoved, ham fulgte en Deel andre. Da Heklungerne saa det, styrtede de imod dem, dræbte Benedikt med nogle flere, og dreve de øvrige tilbage. Men Erik eggede sine Mænd til at gjøre et nyt Forsøg, de stormede atter over i det fiendtlige Skib, erobrede Merket tilbage, og trængte nu saa haardt ind paa Heklungerne, at disse omsider maatte vige, og sprang over paa det Skib, der laa dem nærmest. Dette vakte Forvirring og Skræk; Birkebeinerne trængte fremdeles paa, og fandt nu kun liden Modstand. Saaledes gik det fra Skib til Skib, idet de dreve Heklun-
