Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
163
1181. Magnus vender tilbage til Norge.

Skibene, med hvilke Kongen nu, paa to nær, som bleve tilbage, lagde ud til Hugastranden, tætved Femreite. Hundrede Gaarde skulle saaledes have været opbrændte, og den forhen saa fagre Bygd var forvandlet til en eneste Samling af rygende Gruushobe[1].

35. Kong Magnus vender tilbage og opsøger Kong Sverre. Slag i Norefjorden. Magnus’s Fald.

  Imidlertid var Kong Magnus langt nærmere, end Sverre og Birkebeinerne forestillede sig. Han havde tilbragt Vintren i Danmark, men begav sig om Vaaren til Viken, hvor han den 8de April ankom udenfor Kongehellen med 24 Skibe. Her havde en af hans Høvdinger, Asbjørn Jonssøn fra Thjørn, allerede fire Dage forud bebudet hans Ankomst, og opfordret alle Indbyggerne til at tage vel imod ham, da han nu højtigen kunde tiltrænge deres Hjelp, ligesom ogsaa Danekongen havde lovet ham sin kraftige Bistand, og allerede understøttet ham med et betydeligt Antal Hjelpetropper: Kongen ventede sikkert, sagde han, at alle Høvdinger der øster i Landet vilde vise sig som hans Venner, og lovede dem til Belønning store Len og sin Understøttelse. Hertil havde baade Bønder og Bymænd ytret lydeligt deres Bifald, og da nu Magnus kom – det var just Søndag efter Paaske – gjorde de en fager Procession imod ham, og modtoge ham paa det venligste. Han tog ind i en Gaard, der tilhørte en Kone ved Navn Ragnhild[2], og forblev der i 3 Uger (altsaa omtrent til Maanedens Ende) Der var da mange Lendermænd i hans Følge, hvoriblandt Orm Kongsbroder, Nikolas Kuvung, Munan Gautssøn fra

  1. Sverres Saga Cap. 81, 82. Efter det oven anførte Sagn skulde en stor Deel af Sverres Mænd være blevne knuste paa Gildreskreden af Bønderne, der havde forskandset sig paa et Sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. Men Sverres Mænd kom ikke til Hafslo, og havde saaledes intet med Gildreskreden at gjøre. Dette viser, at Sagnet enten maa være uegte, eller og handle om en anden, nu ikke længer bekjendt Tildragelse.
  2. Aarsagen, hvorfor han tog ind i denne Gaard, var maaskee den, at der siden Kastellets Indrettelse til Kloster endnu ikke var nogen ordentlig Kongsgaard kommen i Stand. Det var maaskee just paa denne Tid, at Abbed Viljam i Ebelholt tilskrev Prioren i Kastelleklosteret, Laurentius, samt de øvrige Brødre, et Brev, hvori han, næst at indskjærpe dem indbyrdes Kjærlighed, og spørge om hvorledes de havde det, underretter dem om at han agter at sende en Ladning Malt der op til Forhandling, men beder dem, hvis det paa Grund af Fejden mellem Kongerne skulde være utilraadeligt at lade Skibet gaa til Kongehelle, da at opgive et sikrere Sted. (Langebek Scr. R. D. III. 55. Liljegrens Dipl. Svec. I. 115). Maaskee Ragnhild-Holmen lige ved Broen, hvor Kong Haakon Haakonssøn siden lod opføre en Borg, har tilhørt den oven nævnte Ragnhild og faaet Navn efter hende.