Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/177

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
159
1184. Opstand i Sokndal.

gelen, Elgeseter Kloster Kantorkaaben, og Bakke Nonnekloster alt det øvrige. Ellers var Mariesuden slet ikke noget fagert Skib, altfor smalt ved Enderne imod paa Midten, og dette kom af hiin Forandring. Om Vintren (1183–1184) lod Sverre bygge tiere Langskibe, udbedre andre, og overhoved sætte den hele Flaade i den bedste Stand. Blandt de nye Skibe nævnes Hjalpen, paa 26 Rum, og Vidsjaaen, der ikke var stort mindre. Over hiin fik Thorolf Rympel, over dennne Ulf af Lauvnes Befalingen[1].

34. Sverres Tog til Sogn. Sokndølingerne afstraffes.


Strax over Juul fik Kong Sverre ubehagelige Efterretninger fra Sogn. Sogningerne syntes ikke om de Sysselmænd, han havde sendt dem, af hvilke en ved Navn Ivar Dave[2] i indre Sogn, udtrykkeligt nævnes. Lidt før Juul krævede Sysselmændene Udredsler til Juleveitsle, som de agtede at holde i Kaupangr (Kopanger) eller, som den ogsaa kaldtes, Lusakaupang. Bønderne bleve rasende herover; Sokndølerne og Eidbyggerne[3] flokkede sig sammen, og kom Juleaften til Kaupang, hvor Indbyggerne sloge sig til dem og i Forening med dem angrebe Sysselmændene. Som Hovedmand før dette Opløb nævnes Bønderne Arnthor af Hval og Isak Thorgilssøn, saavel som Arngeir Prest’s Sønner Gaut og Karlshoved[4]. Ivar Dave bad for sig, og tilbød sig at drage bort med alle sine Mænd, men Bønderne vilde intet høre derom, og dræbte ham tilligemed de øvrige Sysselmænd og hele deres Følge. Nogle faa undkom, og flygtede til Throndhjem, hvor de berettede Sverre hvad der var skeet, saavel som at Sogningerne kaldte de Dræbte Tyve og Sti-

    komme i Berørelse med den, da den laa lige i deres Vej. Den ældre Mariekirke var desuden en kongelig Kirke eller et Slags Slotskirke, som det ej vilde have været passende, ved denne Lejlighed at dotere.

  1. Hjalpen d. e. Hjelpen; Vidsjaaen, den for hvem man maa sjá við d. e. tage sig vare.
  2. Saaledes Flatøbogen, der plejer at have Navnene rigtigst; de øvrige have dápi, Daape.
  3. Saaledes kaldes Beboerne af Eid, eller Strækningen mellem Kopanger og Eidsfjorden.
  4. Hval, nu udtalt Kvaal, ligger i Stedje Sogn, og var en af de største Gaarde i den Egn. „Karlshoved“ synes at have været et almindeligt Navn i og ved Kaupanger; i Aarene 1322 og 1323 omtales saaledes en „Karlshoved“ i Kaupanger (Dipl. Norv. I. 174; II. 146), maaskee han kan have været en Descendent eller Frænde af den oven nævnte, og været opkaldt efter ham. Hans Søn hed Josef og omtales i flere Diplomer.