færdigt til at løbe af Stabelen. Det stod lidt ovenfor Byen, og man talte om, at det neppe vilde faa Plads til at løbe af, uden at man rev nogle Gaarde ned: heri saa da flere et Beviis paa Kongens Overmod og Hensynsløshed, og spaaede Skibet Uheld. Men det viste sig, at Kongen havde beregnet alt paa det omhyggeligste, og det løb af Stabelen ud i Elven, uden at man behøvede at nedrive et eneste Huus eller nogen Gaard. Men ved Afløbningen gav det sig i enkelte Sammenføjninger. Aarsagen hertil var den, at han ved sin Tilbagekomst fra det omtalte Tog til Møre, der egentlig skulde have gjeldt Bergen, fandt Skibet, der imidlertid var blevet rejst og allerede havde faaet 9 Plankegange paa hver Side, alt for kort, og trods Skibstømmermandens Indvendinger lod det tage fra hinanden igjen og Kjølen forlænge 12 Alen: derved kom der en heel Deel Sammenfældinger i Bunden, og det var disse, som nu gave sig, men Kongen lod Skaden strax udbedre. Han var selv ombord, da det løb af. Saasnart det var kommet paa Vandet, talte han saaledes: „Gud være lovet, saavel som den hellige Jomfru Maria og den hellige Kong Olaf, at dette Skib er kommet heldigt paa Vandet, og ingen Mand til Meen, som mange spaaede, ja tillode sig endog at ytre uvenskabelige Ord om os, hvilket Gud tilgive dem! Der er sandsynligviis ikke mange her tilstede, som før have seet saa stort et Langskib som dette flyde paa Vandet, og det vil være os til stort Landeværn mod vore Fiender, dersom Lykken vilde være det gunstig. Jeg vil derfor anbefale det til den hellige Jomfru Marias Bistand og Forsorg, og kalde det Mariesuden. Jeg anraaber den hellige Maria om at være dets Skjold og Værge, og skjenker i den Anledning Jomfru Maria andre Kostbarheder, der passe bedre til Gudstjenesten, nemlig disse Messeklæder, der endog kunde pryde Erkebiskoppen selv paa de store Højtider, om han vilde bære dem: jeg haaber at han til Gjengjeld vil sætte Priis paa disse Gaver, og forunde saavel Skibet, som alle dem, der ere derpaa, og dem der følge det, sin kraftige Hjelp og Lykke“. Han lod indfelge Relikvier i Ennespønerne[1] baade forud og agter, og fordeelte Messeklæderne saaledes, at Mariekirken[2] fik Messeha-
- ↑ Ved Ennespøner (Pande-Spaaner) forstodes nogle Plader foran i Bougen og agter ud, der tjente til Prydelse og meget ofte vare forgyldte eller paa andre Maader rigt udsmykkede. Sverres Saga Cap. 79, 80.
- ↑ Dette maa være den nyere Mariekirke, eller nuværende Fruekirke, anlagt et Stykke længere mod Nord, efter at den ældre Mariekirke, saaledes som ovenfor berettet, har nedtagen og ført til Elgeseter. At den ikke kan være den ældre Kirke, og at denne ikke længer var til, er baade i og for sig rimeligt, og synes man tillige at kunne slutte deraf, at den sidste ej meer paa denne Tid omtales, ikke engang i Beretningen om Slaget paa Kalvskindet, hvor det dog er umuligt andet, end at den maatte have været nævnt, hvis den endnu stod paa sin Plads, thi i saa Fald maatte Erling Jarl og de Flygtende vistnok
