været indstængte. Herimod lod der sig ikke synderligt indvende, og det blev besluttet at man skulde drage nordefter saa skyndsomt som muligt. Dette aftaltes seent om Aftenen. Natten hengik med Forberedelser til Rejsen. De vilde gjerne have de erobrede Skibe med, men da det ikke kunde skee uden at fordele det forhaandenværende Mandskab paa dem alle, foruden deres egne, bleve de fleste Skibe saa tyndt bestilte, at Mandskabet ombord paa hvert enkelt ikke var tilstrækkeligt til at rejse Masten og hejse Sejlet op, men dette maatte skee paa den Maade, at en Deel Folk roede fra Skib til Skib for at hjelpe til. Om Morgenen tidligt, strax efter Solopgang, havde Sverre forladt Byen med den hele Flaade, undtagen Hovdebussen, paa hvilken Eyjulf Havlessøn var sat til Befalingsmand, og hvis Takelage var i en saa daarlig Forfatning, at den ikke blev sejlklar førend ved Noonstid (Kl. 3). Just som Eyjulf havde faaet Sejlet op, kom Magnus’s Skibe ind om Hvarven. Eyjulf satte afsted alt hvad han kunde, og Heklungerne, som snart fik Øje paa ham, ilede efter med fem Skibe i Haab om at faa ham fat. De forfulgte ham lige til Furusund, uden dog at kunne indhente ham. Ellers var det ved denne Lejlighed, som for, til stor Skade for Birkebeinerne, at Folket langs hele Vestkysten lige til Stad var dem saa afgjort fiendtligt sindet. Naar som helst Birkebeinerne traf enten Bønder. Kjøbmænd eller Fiskere, og spurte dem ud om Magnus eller hans Mænd, fik de aldrig Sandheden at vide, selv om kun det ubetydeligste Nes skilte dem fra Fienderne, medens derimod hine, naar de forfulgte Birkebeinerne, altid fik de nøjagtigste og paalideligste Oplysninger. Men desto større Beundring, baade hos Venner og hos Fiender, vakte den Dristighed, hvormed Birkebeinerne trodsede alle Farer for at indhente Efterretninger eg udspejde Farvandene. Sverre rejste i al mulig Hast lige til Nidaros, hvor han fandt en god Modtagelse. Her lod han sine Skibe sætte op, og fegte at befæste Byen bedre end hidtil, idet han ej alene lod Træborgen ved Ilevollene istandsætte og maaskee udvide, men begyndte tillige at rejse en Række Palissader, der skulde gaa fra Borgen langs Stranden lige til Øren og tvers over denne til Elven. Dette Arbejde blev dog ikke fuldført den Sommer. Imidlertid kom Kong Magnus til Bergen, og dvælede der en stor Deel af Sommeren[1].
Medens Sverre tilbragte Sommeren i Nidaros, beskjeftiget med disse Befæstningsarbejder, kom en Mand til ham, ved Navn Erik, og paastod
- ↑ Sverres Saga, Cap. 58.
