svært Skib paa 26 Rum, kaldet Skeggen. Da man paa dette endelig blev Fejltagelsen var, og vilde vende om igjen, tog det først Tid med at faa Sejlet ned, siden gik det endnu langsommere med at ro mod Vinden: imidlertid kom de øvrige Skibe til, der blev raadslaaet og talt frem og tilbage, og Enden blev, at man fortsatte Farten uden at ense Sverre. . Ved denne Lejlighed faldt to af Heklungernes bagerste Skibe i Birkebeinernes Vold, og de dræbte hver og een af Besætningen[1]. Sverre satte nu Kursen til Havs vest over Folden, og nordefter saa fort han kunde, indtil han kom til Bergen i Ugen næst for Pinds (17de til 23de Mai.) Magnus foor ogsaa i al Hast om Viken, hvor alle bleve glade ved hans Komme, og dvælede en ganske kort Stund i Tunsberg. Derpaa fortsatte han Rejsen i største Skynding vest over langs Kysten efter Sverre; han foor baade Nat og Dag, og lagde ikke ind i nogen Havn uden for Modvind. Han havde mange Skibe og en overvættes Mængde Folk.
Sverre blev for det første liggende i Bergen. Det er vanskeligt at sige, om det virkelig var hans Hensigt at oppebie Magnus her, eller kun at skjenke sine Folk nogen Hvile, maaskee og at skaffe sig Forsterkning. Hans Skibe laa fuldt sejlfærdige og viggyrdlede[2] ved Bryggerne, og største Delen af Mandskabet havde Natteleje ombord, kun faa oppe i Byen. Paa Højderne stilledes Vagter, og Skuder sendtes ud i Leden for at holde Udkig. Trefoldigheds Søndag (31te Mai) stod Sverre op ved Solopgang, og gik først op til Olafskirken paa Bakke, siden til sine Vagter. Da saa de en Skude komme ind forbi Nordnes paa Vaagen, og lægge til ved Holmen, hvorpaa Folkene strax sprang i Land og løb op efter. Kongen gik dem imøde, det var hans Udkigsmænd, og de berettede, at de havde seet Kong Magnus’s Sejl, ikke færre end paa fjerde Ti, styre søndenfra over Hardsjø (Korsfjorden.) „De er noget vel nær os,“ sagde Kongen, kaldte paa Luursvenden, og bød ham blæse Allarm af alle Kræfter. Derpaa ilede han ombord paa Olafssuden, og befalede at tage Tjeldingerne ned og ro ud paa Vaagen med den hele Flaade. Da dette var skeet, talte han med sine Mænd, underrettede dem om at Magnus var i Opsejling med flere end 30 Skibe, mod hvilke de ikke havde at sætte flere end 16,
- ↑ Ifølge en Læsemaade i en enkelt Kodex, der dog ej er af de bedste, skulde det være Heklungerne, der toge to af Birkebeinernes Skibe.
- ↑ D. e. forsynede med Viggyrdler eller løse Skandseklædninger, se ovenfor II. Side 244.
þaularvåg (cul de sac). Det kan altsaa hverken have været Skjelgsbodsundet eller Asmalsundet, men maa heller efter al Sandsynlighed have været Sundet eller Bugten mellem Gaardene Spjer og Holm. Magnus er da kommen sejlende inden om Agerøen, og Sverre er sluppen ud enten gjennem Skjelgsbodsundet eller inden om Stangholmen og ud forbi Saudholmen.
