nem Skoven var saa trang, at de alene kunde ride een og een ad Gangen. Sverre bød sine Mænd i al Stilhed fordele sig paa begge Sider af Vejen med sine Buer og Pile, og naar de da kom nærmere, skyde Skud paa Skud i den Retning, hvor de hørte dem tale, saa tidt som muligt; de vilde da maaskee, troede han, antage sin useede Fiende for mandsterkere end han virkelig var, og lykkedes ikke Forsøget, kunde man jo altid i Mørket undløbe dem. Birkebeinerne gjorde som Sverre bød, og hine, der ikke vidste, hvorfra Pileregnen kom, standsede i den største Forvirring, og toge tilsidst Flugten, idet de troede hele Skoven fuld af Fiender. Birkebeinerne forfulgte dem en Stund, og om Morgenen, da det var lyst, fandt de ikke færre end 18 Mand og mange Heste liggende dræbte[1].
Der nævnes intet om, hvor Erling Jarl opholdt sig i denne Tid, thi at han ej var i Viken, eller i Nærheden deraf, maa antages som vist, da han slet ikke nævnes som Deeltager i disse Begivenheder, hvilket dog sikkert vilde have været Tilfældet, om han havde været med; og man kan være forvisset om, at hvor som helst han havde opholdt sig i Viken, Oplandene eller paa Agder, vilde han ved Efterretningen om Sverres Ankomst strax havde ilet Magnus til Hjelp; i saa Fald vilde vel ogsaa Tingene have faaet en anden Gang, og Birkebeinerne ikke saaledes have spillet Mester, som de nu gjorde. Det er derfor sandsynligt, at Erling denne Sommer opholdt sig i Bergen, hvor han maaskee ved Efterretningen om Sverres Ankomst til det Throndhjemske har begivet sig hen, for at være paa sin Post, om Sverre maaskee skulde komme did[2]. Men havde han kunnet ane, hvor daarligt Magnus, overladt til sig selv, vilde forsvare sig mod Birkebeinerne, og hvilke Følger de Fordele, de saaledes tilkjæmpede sig, vilde have for Fremtiden, da havde han neppe under nogen Omstændighed været borte. Thi det er tydeligt at see, at fra dette Øjeblik af gik alt lettere for Sverre end forhen, og at disse smaa Sejrvindinger over Magnus, formedelst den Indflydelse, de udøvede paa Opinionen, virkelig dannede et Vendepunkt i hans hidtil saa tornefulde Bane.
Under disse Smaafegtninger i Viken gik hele Sommeren hen. Om Høsten vendte Sverre tilbage til Throndhjem, formodentlig samme Vej, han var kommen, tilføjede Kong Magnus’s Mænd her et Nederlag, og tog ti
