Sydsiden af Tyrifjorden, enten i den østlige Deel af Modum, eller den nordøstlige Deel af Sylling, medens Magnus nærmede sig søndenfra, gjennem Lider. Birkebeinerne stevnede frem langs Holsfjorden, indtil de kom til Broen ved Hirta (Hyrte i Sylling); her fik de høre, at Kong Magnus ikke var langt borte. Sverre lod dem lægge sig i et Krat nær ved Broen, for her at oppebie Fienden[1]. Magnus og Orm Kongsbroder havde ligeledes af deres Kundskabsmænd erfaret at Birkebeinerne vare i Nærheden, og ilede dem imøde. Da de kom til Broen, gik Magnus strax over med sit Merke i Spidsen, dernæst Orm Kongsbroder. Birkebeinerne ventede, indtil endeel af Magnus’s Tropper havde passeret Broen. Da brøde de frem af deres Baghold, og gjorde et saa heftigt Angreb, at Magnus og Orm efter en kort Kamp, og med betydeligt Folketab maatte fly tilbage over Broen, begge saarede. Efterat derpaa begge Hære en Tidlang havde vexlet Skud med hinanden tvers over Aaen, drog hver sin Vej: Magnus tilbage til Tunsberg, og Sverre nordefter. At forfølge Magnus kunde der ej være at tænke paa, saa stor Overmagt som han havde, men det var allerede store Ting, at Birkebeinerne trods denne Overmagt havde kunnet tilføje ham et føleligt Tab. Sverre tog Vejen til Raumarike[2], og derfra gjennem de øvre Grændse-Egne til Ljodhuus i Vestergautland, medens Magnus fra Tunsberg sejlede østover, og ned til Kongehelle. Da Sverre hørte, at han var der, forsøgte han et uventet Overfald paa ham. I den Fegtning, som herved opstod, faldt der just ikke mange Folk, men Sverre fik dog erobret og opbrændt endeel af Magnus’s Skibe, medens han med de øvrige flygtede ned ad Elven. Han tog siden Vejen nordefter ind til Oslo, og sad der en Tidlang, idet han jevnlig sendte Kundskabsmænd lige til Elven. Men Sverre underlagde sig de sydøstlige Sysler af Viken, eg tog Skat deraf. Altsaa holdt nu begge Konger til i Viken, og hævede Skatter, hver paa sin Kant, medens deres Mænd hyppigt overfaldt hinanden. Blandt andet hændte det sig engang, da Sverre opholdt sig i Saurbygden[3], at han selv en mørk Nat med sex Mand drog ud for at spejde i en nærliggende Skov, medens en af Kong Magnus’s Høvdinger var dragen ud med 50 Mand, for at forsøge om han kunde faa overrumplet og dræbt nogle af Sverres Folk syd i Heredet. De kom til den samme Skov, og Sverre hørte dem komme ridende; de vare beskjenkede, snakkede en heel Deel og ventede sig ingen Fare. Vejen gjen-
Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/112
Denne siden er korrekturlest
94
Magnus Erlingssøn.
