at der var en Biskop Haavard i Stavanger, om hvilken Historien og Diplomer ellers ingensteds tale. I Cap. 217 nævnes „Bárðr vargr af Guðreksstöðum, sunr Þorsteins kúgaðs,“ men Flatøbogens Text har Bárðr vargr ok Bárðr af G. o. s. v.; af det følgende sees, at Baard Varg og Baard af Gudreksstad, Thorstein Kugads Søn, virkelig vare to forskjellige Personer, men den skjødesløse Afskriver af Codex frisianus har slaaet dem sammen til een. (Jeg er selv, ved at stole paa Texten og ikke bemerke Varianten, kommen til at optage denne Skjøløshedsfeil S. 329, hvilken Feil jeg herved benytter Leiligheden til at rette.) I Cap. 196, hvor Sigurd Biskopssøn, Erkebiskop Peters Søn, omtales, kaldes han i den trykte Text efter Codex frisianus „Peter, Biskop Sigurds Søn“: en aabenbar Tankeløshedsfeil. I Cap. 181 er det vigtigste af hvad Skule Jarls Mænd ytrede i Anledning af Forliget om Haakarlehøsten (se nedenfor S. 895) udeladt og det øvrige derved tildeels forvansket. I Cap. 262, 280 er Folkungernes Slægtregister ved Udeladelser ganske forstyrret. I Cap. 264 gaar Skjødesløsheden saa vidt, at Kong Haakon i Overskriften anføres som den, der lagde Grunden til Nidaros Domkirkes Forlængelse 1248, alene fordi Kong Haakon først nævnes i Capitlet, uagtet det udtrykkeligt fortælles i Capitlet selv, at det var Erkebiskop Sigurd, som forlængede Kirken. Til Sverres saavel som Haakons, Guthorms og Inges Saga have vel bedre Terteodices været benyttede, da Cod. Frisianus ei indeholder dem, men ogsaa her vise Varianterne noksom, at Flatøbogens Text vilde have været den bedste. Saaledes f. Ex. det nedenfor S. 364 omtalte Sted, hvor Flatøbogen ganske rigtigt lader Bondehæren fra Østlandet komme over „Langemose“ (ved Østensjøvand) medens Texten har „Langemule.“ Paa enkelte Steder ere de berigtigende Varianter endog ikke tilføiede, f. Ex. det nedenfor S. 951 omhandlede, hvor Texten i Cod. Fris. Cap. 214 lader Vaarbelgerne i Nidaros ved Kongens Ankomst flygte „til Byen,“ i Stedet for „til Holms Kloster.“ En ved Udgaven ikke benyttet, ret god Codex af Sverres og Haakon Haakonssøns Saga, der opbevares paa det kgl. Bibliothek i Stockholm, og som for det meste stemmer med Flatøbogen, har her Angivelsen ganske rigtigt, medens derimod Udgaven ikke angiver nogen saadan Læsemaade i Flatøbogen. Paa flere Steder synes Ord eller Navne at være urigtigt læste. Nedenfor S. 522 fgg. have vi i en Note søgt at forklare, hvorledes det kan gaa til, at Texten i Cod. Frisianus lader Haakon Haakonssøn tilbringe 3 Maaneder hos Baglerne: det er her anført, at Flatøbogen og Skaalholtsbøgerne have „tre Aar“ (3 vetr), og at dette er paatagelig urigtigt. Men den før omtalte, ved Udgaverne ikke benyttede Codex af Sagaen, der opbevares i det kgl. Bibliothek i Stockholm, har her „3 nætr,“ og man behøver kun at erfare dette, for strax at skjønne, at hiin foregivne
