mindre livsfriskt og verdensborgerligt Præg, medens tillige det mere udviklede offentlige Forretningsvæsen og Skriveri-System udestængte mange fra Statslivet, der tidligere under en simplere, mundtlig Forretningsorden vilde have taget virksom Deel deri. Endog Literaturens Blomstren, der for øvrigt er Nationens Hæder, vidner dog om en mere forfinet Kultur, og vækker Forestillingen om at mange nu nøjede sig med at læse om Bedrifter, hvori deres Forfædre vilde have deeltaget ved personlig Handling. Med alt dette for Øje vil man lettelig forstaa, hvorledes den almindelige Kultur-Retning paa Grund af Norges særegne Forhold ikke udøvede en saa fordeelagtig Virkning paa det norske Folk, som paa mange andre, og uagtet Folket selv ikke udartede, men tvertimod gik frem i Sædelighed og Kultur, dog lagde Spiren til dets indre politiske Forfald, endog medens dets ydre Vilkaar endnu en Tidlang vedbleve at være mere glimrende end nogensinde.
