Konflikter. Dog er det heel muligt, ja endog højst rimeligt, at han siden efter kan have faaet en Færøingasaga bragt i Stand, hvori hans egen Beretning om Karl mørske blev optagen[1].
Vi have her dvælet udførligt ved Norges historiske Literatur, og navnligt ved Snorres Virksomhed, da denne formeligt danner en Epoche i vor ældre Literaturhistorie. Fra hans Tid af var Norges Historie saa at sige bragt i System, og hans Verk lagdes siden, som vi have seet, til Grund for vidløftigere Specialarbejder. Men fra hans Tid var vel og, kan man sige, den gamle, mundtlige Sagafortælling ophørt.
Foruden de historiske Sagaer havde man allerede det 12te Aarhundrede flere deels mythisk-heroiske Sagaer, deels ogsaa formeligt opdigtede Æventyrsagaer, hvilke dog for det meste spillede paa nordisk Bund, og for enkelte af hvilke der vel og torde ligge virkelige Mythesagn til Grund, saa at det er meget vanskeligt at drage Grændsen mellem begge Arter. Til denne Klasse hører f. Ex. Romund Greipssøns Saga, der skal være forfattet af Islændingen Rolf paa Skaalmenes, som selv fortalte den i et stort Gjestebud paa Reykjaholt hos Thorgils Oddessøn om Sommeren 1117[2]. Det anmerkes om denne Saga, at da den siden blev fortalt for Kong Sverre, sagde han at „slige Lyvesagaer kunde være morsomme nok“; dog, tillægges det, kunne mange udlede deres Æt fra Romund[3]. Dette viser saaledes, hvorledes man til flere Æventyrsagaer hentede Stoffet fra gamle Mythesagn, men rimeligviis gav Fantasien frit Løb i deres Sammenstilling og Udsmykkelse. Flere lignende Sagaer, der i sin nærværende Form tilhøre en yngre Tid, men som øjensynlig knytte sig til ældgamle Sagn, ja endog tildeels indeholde egte Brudstykker af gamle Kvad, f. Ex. Ketil Høings, Grim Lodenkinds, Ørvarodds, Aan Bogsveiges Saga[4]
- ↑ Odd Munk nævner heller intet om Sigmund Brestessøn, lige saa lidt som Jomsvikingasaga. Hvo veed om ikke Sagnene om ham nærmest ere fremdragne og besørgede optagne i Sagaerne af hans Landsmand Sverre, eller en anden af de Færeyinger, der under Sverre kom til Norge.
- ↑ Sturlunga Saga X. 13.
- ↑ Endog den første Landnamsmand Ingulf nedstammede i tredie Led fra Romund Greipssøn eller Gripssøn i Thelemarken, se ovenf. I. 1. S. 517. Men Romunds Saga anviser ham rigtignok et ganske andet Hjem, og der forekommer i den endog aldeles unorske Navne. Derfor er vel det meste opdigtet af Rolf, efter forskjellige Saga-Reminiscenser, f. E. Slaget paa Vænr-Isen. o. s. v.
- ↑ Allerede Saxo omtaler Ørvarodd og Aan Bogsveige, se om ham, Ørvarodd m. m. ovenf. I. 1. S. 329–331. Ørvarodds Saga indeholder, som bekjendt, betydelige Brudstykker af de gamle Kvad om Slutning og Hervar. Den meddeler en Fremstilling af Ruslands Inddeling som den maa have været umiddelbart før Mongolernes Indfald.
