Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/1057

Denne siden er korrekturlest

1039

Norske Kongesagaer. Styrme frode.

som var Sverre ugunstigt^[1]. Han kan vel saaledes heller ikke have skrevet efter hans Opfordring. Hans Verk viser sig ogsaa aabenbart kun som det første svage Forsøg, der endnu lader meget tilbage at ønske. Det samme kan man sige om det med hans Verk nøje beslægtede, hist og her endog ordret stemmende, af en unævnt Forfatter samlede Udtog af de ældre norske Kongers Historie, som endnu er os opbevaret, og som synes at hidrøre fra Slutningen af det 12te Aarbundrede^[2]. Langt fuldstændigere og bedre er en noget yngre Samling af norske Sagaberetninger, nemlig det saakaldte „Ættetal,“ der synes at være forfattet omkring 1215, og, for saa vidt man kan slutte af enkelte Udtryk, ikke paa Island, men i Norge 3). Dog er ogsaa dette mere en løs Sammenstilling af enkelte Brudstykker, end noget fuldstændigt bearbejdet Heelt; man seer tydeligt, at Methoden endnu mangler. For Resten finder man ogsaa her mange Steder, der ordlydende stemme med de tilsvarende Dele i de udførligere Special-Sagaer. Som Bearbejder af disse synes Presten Styrme, kaldet den frode.(kyndige) fornemmelig have udmerket sig i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. Det er ovenfor omtalt at han bearbejdede og sandsynligviis fuldførte den af Karl Abbed paabegyndte, men ikke fuldførte Saga om Kong Sverre^[3], og det er heller ikke usandsynligt, at det er ham, hvem man skylder „Haakon Sver-

↑ Dette er det oftere i det foregaaende citerede Ágrip, trykt i Fornm. Sögur 10de Bind, samt i Samll. til det Norske Folks og Sprogs Hist. 2det B.
↑ Sædvanligviis kaldet „Fagrskinna“ efter den Benævnelse, Thormod Torvessøn brugte, udgiven i Christiania 1847. I Fortalen handles om de Grunde, der gjøre det rimeligt at den er skreven i Norge.
↑ Se ovenf. S. 396. I Fortalen til Udgaven af Sverres Saga i Foraar. Sögur 8de Bind er den Mening fremsat, at Gissur Hallssøn skulde være Bearbejderen og Fortsætteren af Sverres Saga. Dette støtter sig dog kun til en urigtig Forklaring af Paategningen „hoc opus Isgerus fecit“ paa et af de ældste Haandskrifter af Sverres Saga, hvor „Isgerus“ er læst som „Isserus“, og dette forklares som „Gissur“. Da Gissur allerede døde 1206 som en meget gammel Mand (han havde været den i 1155 dræbte Sigurd Munds Stallare) kunde han neppe i de sidste 4 Aar af sit Liv have skrevet Sverres Saga.

[1] Dette er det oftere i det foregaaende citerede Ágrip, trykt i Fornm. Sögur 10de Bind, samt i Samll. til det Norske Folks og Sprogs Hist. 2det B.

[2] Sædvanligviis kaldet „Fagrskinna“ efter den Benævnelse, Thormod Torvessøn brugte, udgiven i Christiania 1847. I Fortalen handles om de Grunde, der gjøre det rimeligt at den er skreven i Norge.

[3] Se ovenf. S. 396. I Fortalen til Udgaven af Sverres Saga i Foraar. Sögur 8de Bind er den Mening fremsat, at Gissur Hallssøn skulde være Bearbejderen og Fortsætteren af Sverres Saga. Dette støtter sig dog kun til en urigtig Forklaring af Paategningen „hoc opus Isgerus fecit“ paa et af de ældste Haandskrifter af Sverres Saga, hvor „Isgerus“ er læst som „Isserus“, og dette forklares som „Gissur“. Da Gissur allerede døde 1206 som en meget gammel Mand (han havde været den i 1155 dræbte Sigurd Munds Stallare) kunde han neppe i de sidste 4 Aar af sit Liv have skrevet Sverres Saga.

[1]

[2]

[3]