derved svækkedes. Men Tilliden vedblev uforandret, ja endog Jærnbyrden selv vedblev[1]. At dette kunde skee, det var den naive Tros Verk. De enkelte gejstlige Embedsmænd og Religionslærere kunde tabe sin Tillid og blive foragtede; enkelte Ceremonier kunde ansees overflødige eller endog latterlige, men Katholicismens Hovedlærdomme stode stedse urokkelige. Og derfor kunde Beretningerne om de hellige Mænds Liv, Virksomhed. Undergjerninger og Martyrdom altid være sikre paa at finde et villigt, troende, med spændt Opmerksomhed lyttende Publikum. Hvor yndede de vare, viser noksom den Mængde Afskrifter af dem, der endnu, i det mindste i Fragmenter, ere til eller kunne skjønnes at have været til[2]. Disse ere dog ikke de eneste religiøse Skrifter, vi kjende fra Tronkrigenes Slutningsperiode. Der gives ogsaa som ovenfor omtalt, Samlinger af virkelige Prædikener eller Homilier, nedskrevne deels i Norge, deels paa Island, nogle før, nogle under Kong Haakons Regjeringstid, hvilke ikke, som de katholske Prædikener i en sildigere Periode, fornemmelig opholdt sig ved Jærtegn og Legender, men i et kraftigt og indtrængende Sprog indskjerpe Religionens Hovedlærdomme og udvikle Betydningen af forskjellige Skriftsteder, saa at de i deres hele Maneer endnu umiskjendeligt minde om de gamle angliske Homilier, der vistnok vare de norske Prædikanter-s oprindelige Forbilleder, og af hvilke vi have faa ypperlige Prøver levnede i den bekjendte ælfrikske Samling. Hvorvidt alle Prædikener i de gamle norske eller islandske Samlinger ere originale, eller om nogen af dem, og da hvilke, ere Oversættelser, er nu vanskeligt nok at afgjøre. Enkelte af dem synes i alle Fald at være originale, for saa vidt som de slutte sig til særegne Indretninger i Norge og paa Island, og udtrykkeligt refse, hvad de kalde disse Landes National-Laster[3]. Andre bære igjen Præget af at være, om ikke Oversættelse, saa dog Efterligninger af udenlandske, i det latinske Sprog forfattede Originaler. At flere af disse Prædikener vare meget yndede, kan man slutte deraf, at der i det mindste af enkelte blandt dem findes flere Afskrifter eller Brudstykker af Afskrifter, deels fra Norge, deels fra
- ↑ Vi ville rigtignok erfare, hvorledes den, strax efter Tronkrigenes Ophør, blev afskaffet, da dens Mislighed øjensynligt allerede længe havde været følt.
- ↑ Det vilde her være overflødigt, og i alle Fald for vidløftigt, at opregne dem. Titlerne paa mange af dem findes i Gislasons „um frumparta íslenzkrar tungu“.
- ↑ Se ovenfor (II. S. 1045). En af de merkeligste Prædikener er den ovenfor omtalte, der gjennemgaar de gamle Stavekirkers enkelte Dele og forklarer enhvers symbolske Betydning. I en anden tales der udtrykkeligt om Drukkenskab og Usædelighed som Nationalfejl, hiin i Norge, denne paa Island.
