Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/999

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
981
Ledingsvæſen.

ogſaa den ſtørſte Deel af Norges vidtløftige Kyſt-Landſkaber og i dem var, ſom ovenfor viiſt, Skibrede-Væſenet aller førſt indført. At Viken, ſom Kyſt-Diſtrikt, ligeledes var indeelt i Skibreder, og gjorde Leding, kan man ſlutte — hvad tillige Sagaerne viſe — af at Forſvarsvæſenet ogſaa her var ordnet omtrent paa ſamme Fod. Uviſt er det derimod, hvorledes det forholdt ſig hermed paa Oplandene, der ej berørte Kyſten; da ſaa godt ſom al Krig udenfor Landet paa hine Tider var Søkrig, kunde der neppe engang være Spørgsmaal om at opbyde Folk udenfor Skibrede-Diſtrikterne. Selve Benævnelſen Leding (leiðangr) paa Udøvelſen af Værnepligten, forudſatte et Søtogt thi den ſædvanlige Talemaade var „at ro Leding“. Ledingen var endnu kun en blot og bar perſonlig Præſtation, der udrededes efter Mandtal og „Jevnet“. De Forpligtelſer, den medførte, beſtode deels i Opbyggelſe og Vedligeholdelſe af Ledings-Skibene med deres Nauſt, deels i Skibenes Bemanding med et viſt Antal Folk, og fuldſtændig Udruſtning med Redſkab, Vaaben og Proviant. Det almindelige Opbud af Leding fra alle Skibreder kaldtes, ſom oftere omtalt, Almenning, og de Præſtationer, der ved en ſaadan Almenning ſkulde finde Sted, ligge til Grund for Lovbøgernes Beſtemmelſer og Beregninger desangaaende. Ved fuld Almenning kunde man, ſom tidligere viiſt, gaa ſaa vidt, at en Mand ſtilledes for hver ſyvende Næſe; men var Mandtallet bedre, heder det, ſkulde man nyde godt deraf. Allerede, ſom det ſynes, paa Olaf den helliges Tid[1], var det beſtemt, hvor mange Skibe ethvert Fylke ſkulde udrede ved fuld Almenning. Fra Haalogaland ſtilledes 13 Tyveſesſer og 1 Trediveſesſe, fra Naumdølafylke 9 Tyveſesſer, fra Throndhjems 8 Fylker 80 Tyveſesſer, fra Nordmøre 20 Tyveſesſer, fra Raumsdal 10 Tyveſesſer, fra Sunnmøre 16 Femogtyveſesſer, fra Firdafylke 20 Femogtyveſesſer, fra Sogn 16 Femogtyveſesſer, fra Hørdafylke 24 Femogtyveſesſer, fra Rygjafylke ligeſaa, fra Egdafylke 16 Femogtyveſesſer, og fra Viken 60 Tyveſesſer, foruden Skibene fra Grønland, der dog neppe kunne have været flere end to eller tre[2]. Det hele Antal udgjør ſaaledes i det Højeſte 312 Skibe, hvoraf 1 havde 30, 116 femogtyve, og 195 tyve Rum, tilſammen 6830 Rum. Beregner man nu hvert af disſe Rum i Gjennemſnit beſat med 4 Mand[3], og des foruden enkelte i Stavn og Løfting, faar

  1. Froſtathingslov VII. 18.
  2. Opregnelſen findes i Gulathingsloven Cap. 315. Her ſtaar der kun „foruden Grønernes Skibe“ (eller Skib); da det er øjenſynligt, at denne Fortegnelſe endnu ſkriver ſig fra en Tid da Grønafylkes Landſkaber ej vare blevne et Fylke, men Kyſtegnene, nemlig Veſtmare m. m, regnedes til Veſtfolden, kan der her ſaaledes kun være Spørgsmaal om det egentlige Grønland, der ſenere neppe indbefattede mere end een Skibrede, Lindheims Skibrede.
  3. Paa Ormen lange var hvert Halvrum beſat med 8 Mand, altſaa Rummet