ogsaa den største Deel af Norges vidtløftige Kyst-Landskaber og i dem var, som ovenfor viist, Skibrede-Væsenet aller først indført. At Viken, som Kyst-Distrikt, ligeledes var indeelt i Skibreder, og gjorde Leding, kan man slutte — hvad tillige Sagaerne vise — af at Forsvarsvæsenet ogsaa her var ordnet omtrent paa samme Fod. Uvist er det derimod, hvorledes det forholdt sig hermed paa Oplandene, der ej berørte Kysten; da saa godt som al Krig udenfor Landet paa hine Tider var Søkrig, kunde der neppe engang være Spørgsmaal om at opbyde Folk udenfor Skibrede-Distrikterne. Selve Benævnelsen Leding (leiðangr) paa Udøvelsen af Værnepligten, forudsatte et Søtogt thi den sædvanlige Talemaade var „at ro Leding“. Ledingen var endnu kun en blot og bar personlig Præstation, der udrededes efter Mandtal og „Jevnet“. De Forpligtelser, den medførte, bestode deels i Opbyggelse og Vedligeholdelse af Ledings-Skibene med deres Naust, deels i Skibenes Bemanding med et vist Antal Folk, og fuldstændig Udrustning med Redskab, Vaaben og Proviant. Det almindelige Opbud af Leding fra alle Skibreder kaldtes, som oftere omtalt, Almenning, og de Præstationer, der ved en saadan Almenning skulde finde Sted, ligge til Grund for Lovbøgernes Bestemmelser og Beregninger desangaaende. Ved fuld Almenning kunde man, som tidligere viist, gaa saa vidt, at en Mand stilledes for hver syvende Næse; men var Mandtallet bedre, heder det, skulde man nyde godt deraf. Allerede, som det synes, paa Olaf den helliges Tid[1], var det bestemt, hvor mange Skibe ethvert Fylke skulde udrede ved fuld Almenning. Fra Haalogaland stilledes 13 Tyvesesser og 1 Tredivesesse, fra Naumdølafylke 9 Tyvesesser, fra Throndhjems 8 Fylker 80 Tyvesesser, fra Nordmøre 20 Tyvesesser, fra Raumsdal 10 Tyvesesser, fra Sunnmøre 16 Femogtyvesesser, fra Firdafylke 20 Femogtyvesesser, fra Sogn 16 Femogtyvesesser, fra Hørdafylke 24 Femogtyvesesser, fra Rygjafylke ligesaa, fra Egdafylke 16 Femogtyvesesser, og fra Viken 60 Tyvesesser, foruden Skibene fra Grønland, der dog neppe kunne have været flere end to eller tre[2]. Det hele Antal udgjør saaledes i det Højeste 312 Skibe, hvoraf 1 havde 30, 116 femogtyve, og 195 tyve Rum, tilsammen 6830 Rum. Beregner man nu hvert af disse Rum i Gjennemsnit besat med 4 Mand[3], og des foruden enkelte i Stavn og Løfting, faar
- ↑ Frostathingslov VII. 18.
- ↑ Opregnelsen findes i Gulathingsloven Cap. 315. Her staar der kun „foruden Grønernes Skibe“ (eller Skib); da det er øjensynligt, at denne Fortegnelse endnu skriver sig fra en Tid da Grønafylkes Landskaber ej vare blevne et Fylke, men Kystegnene, nemlig Vestmare m. m, regnedes til Vestfolden, kan der her saaledes kun være Spørgsmaal om det egentlige Grønland, der senere neppe indbefattede mere end een Skibrede, Lindheims Skibrede.
- ↑ Paa Ormen lange var hvert Halvrum besat med 8 Mand, altsaa Rummet
