Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1000

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
982
Magnus Erlingssøn.

man et rundt Tal af henved 30000 for den fulde Almenning, hvilket maaskee torde komme Sandheden temmelig nær, da en Optegnelse fra det 13de Aarhundrede angiver Antallet af samtlige Ledingsskibe 336 Tyvesesser (altsaa 6720 Rum) besatte med 33600 Mand, de indre Distrikter udtrykkeligt undtagne[1]. Tiden, i hvilken de udbudne Ledingstropper vare pligtige at tjene, var ialt 2 Maaneder, fra Udfarten til Hjemkomsten, hvoraf fulgte, at den egentlige Tid, i hvilken Tropperne stode til Kongens Disposition, ofte kun var een Maaned eller neppe det[2]. For disse to Maaneder skulde hver Skibredes Bønder efter Mandtal udstyre Skibets Besætning med Proviant og Vaaben, samt desforuden et Telt og en Aare til hver Hamle[3]. At denne Proviant har været temmelig betydelig, sees deraf, at en saakaldet Maanadar-Mat d. e. Portion pr. Mand for en Maaned, af Smør beregnedes til en Løb eller tre Bismerpund[4]. Desforuden skulde hver Mand have en Øre Sølv for Maaneden i Løn. Kongen, heder det i Loven, raader for Bud og Bann, (d. e. Opbud af Leding og Forbud mod Sejlads inden- og udenlands), og vi skulle ikke negte ham Leding til Lands-Enden, om han opbyder den sig til Tarv og os til Gavn. Men fuld Almenning opbødes, som man seer, kun naar Landet selv truedes med Angreb; til Leding udenfor Landet opbødes blot halv Almenning, altsaa i det højeste et Antal af omkring 150 Skibe, hvilke dog vistnok ikke alle fremkom, saa at man neppe kan regne den halve Almenning til mere end 120. Imidlertid seer man saa vel af Lovene som af Sagaerne, at Kongen hvert Aar var berettiget til at oppebære de Naturalpræstationer af Levnetsmidler m. m., som udfordredes til fuld Almenning, og denne Leding blev derved en regelmæssig Skat, som maa have udgjort en af Kronens betydeligste Indtægter[5].

    selv med 16. Mindre end Fjerdeparten deraf kan man, hvor ubetydelige vel end Ledingsskibene vare, neppe regne paa andre Krigsskibe, især paa Grund af den ovenfor meddeelte Angivelse, der forudsætter 100 Mand paa hver Tyvesesse. Det synes ogsaa rimeligt, at der neppe kunde være mindre end 2 Mand om een klare. I Slaget ved Kongehelle 1159, forudsættes 3Mand i hvert Halvrum som det sædvanlige, s. o. S. 895.

  1. Nyere Landslov III Cap. 13.
  2. Dette sees tydeligt nok deraf, at Proviant-Udrustningen for hver Mand ved Udfarten beregnes til to Maaneders Kost, eller, som det kaldtes, to Maanadar-Matar; en Benævnelse, som siden, da Ledings-Udredselen blev en reel Præstation, der beregnedes efter Landskylden, kom til at betegne et vist Skyldspecies, særeget for Gulathingslagen. Gulathingslov. Cap. 300. 302.
  3. Gulathingslov Cap. 300. Frostathingslov Cap. 13.
  4. Se Udg. af Bergens Kalvskind S. 90.
  5. Se herom især Gulathingsloven Cap. 297; Frostathingslov VII. 10. 11. Der gjøres ogsaa tydeligt Forskjel paa at „gjøre“ Leding, d. e. at præstere Udredslen, og at „fare ud“ d. e. personlig at gjøre Tjeneste.