Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1000

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
982
Magnus Erlingsſøn.

man et rundt Tal af henved 30000 for den fulde Almenning, hvilket maaſkee torde komme Sandheden temmelig nær, da en Optegnelſe fra det 13de Aarhundrede angiver Antallet af ſamtlige Ledingsſkibe 336 Tyveſesſer (altſaa 6720 Rum) beſatte med 33600 Mand, de indre Diſtrikter udtrykkeligt undtagne[1]. Tiden, i hvilken de udbudne Ledingstropper vare pligtige at tjene, var ialt 2 Maaneder, fra Udfarten til Hjemkomſten, hvoraf fulgte, at den egentlige Tid, i hvilken Tropperne ſtode til Kongens Diſpoſition, ofte kun var een Maaned eller neppe det[2]. For disſe to Maaneder ſkulde hver Skibredes Bønder efter Mandtal udſtyre Skibets Beſætning med Proviant og Vaaben, ſamt desforuden et Telt og en Aare til hver Hamle[3]. At denne Proviant har været temmelig betydelig, ſees deraf, at en ſaakaldet Maanadar-Mat d. e. Portion pr. Mand for en Maaned, af Smør beregnedes til en Løb eller tre Bismerpund[4]. Desforuden ſkulde hver Mand have en Øre Sølv for Maaneden i Løn. Kongen, heder det i Loven, raader for Bud og Bann, (d. e. Opbud af Leding og Forbud mod Sejlads inden- og udenlands), og vi ſkulle ikke negte ham Leding til Lands-Enden, om han opbyder den ſig til Tarv og os til Gavn. Men fuld Almenning opbødes, ſom man ſeer, kun naar Landet ſelv truedes med Angreb; til Leding udenfor Landet opbødes blot halv Almenning, altſaa i det højeſte et Antal af omkring 150 Skibe, hvilke dog viſtnok ikke alle fremkom, ſaa at man neppe kan regne den halve Almenning til mere end 120. Imidlertid ſeer man ſaa vel af Lovene ſom af Sagaerne, at Kongen hvert Aar var berettiget til at oppebære de Naturalpræſtationer af Levnetsmidler m. m., ſom udfordredes til fuld Almenning, og denne Leding blev derved en regelmæsſig Skat, ſom maa have udgjort en af Kronens betydeligſte Indtægter[5].

    ſelv med 16. Mindre end Fjerdeparten deraf kan man, hvor ubetydelige vel end Ledingsſkibene vare, neppe regne paa andre Krigsſkibe, iſær paa Grund af den ovenfor meddeelte Angivelſe, der forudſætter 100 Mand paa hver Tyveſesſe. Det ſynes ogſaa rimeligt, at der neppe kunde være mindre end 2 Mand om een klare. I Slaget ved Kongehelle 1159, forudſættes 3Mand i hvert Halvrum ſom det ſædvanlige, ſ. o. S. 895.

  1. Nyere Landslov III Cap. 13.
  2. Dette ſees tydeligt nok deraf, at Proviant-Udruſtningen for hver Mand ved Udfarten beregnes til to Maaneders Koſt, eller, ſom det kaldtes, to Maanadar-Matar; en Benævnelſe, ſom ſiden, da Ledings-Udredſelen blev en reel Præſtation, der beregnedes efter Landſkylden, kom til at betegne et viſt Skyldſpecies, ſæreget for Gulathingslagen. Gulathingslov. Cap. 300. 302.
  3. Gulathingslov Cap. 300. Froſtathingslov Cap. 13.
  4. Se Udg. af Bergens Kalvſkind S. 90.
  5. Se herom iſær Gulathingsloven Cap. 297; Froſtathingslov VII. 10. 11. Der gjøres ogſaa tydeligt Forſkjel paa at „gjøre“ Leding, d. e. at præſtere Udredſlen, og at „fare ud“ d. e. perſonlig at gjøre Tjeneſte.