Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/997

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
979
Lejlændinger.

ſtor Deel Kronen, og denne Deel maalte under de ſidſte Tronſtridigheder betydeligt forøges ved Konfiſkationer, da den Konge, ſom tilſidſt ſejrede, ſædvanligviis betragtede eller var i det mindſte berettiget til at betragte alle dem, der tidligere havde kæmpet imod ham, ſom Højforrædere, eller, ſom det hed, til at give dem Landraads-Sag; og „Landraad“, det ſtørſte af alle „Nidingsverk“, medførte Forbrydelſe ogſaa af Jordegods. Som Kongens, eller rettere Kronens, Ejendom regnedes ogſaa Almenningerne til hvilke dog Fylkets Bønder havde en temmelig udſtrakt Brugsret, fornemmelig med Henſyn til Græsgang og Sæterdrift. Da en mere anſeet Haulds Beſiddelſer viſtnok udgjorde mange Merkersbol, at dømme efter hvad enkelte af Godsbeſidderne kunde bortſkjenke til Kirker og gejſtlige Stiftelſer, maatte hans ſamlede Indtægter være meget ſtore[1]. Sædvanligviis beboede han da og beſtyrede ſelv en enkelt ſtor Gaard ſom den egentlige Ætte- eller Hoved-Gaard, og bortbyggede de øvrige. En Ejer af 20 Merkers Bol vilde, efter vore Forhold, have en Indtægt af 2000 Spd. aarlig; men de fleſte Storbønder have viſtnok ejet meget mere. For Lendermændene kom nu hertil ogſaa deres Indtægter af de kongelige Vejtſlegaarde, der for hver af dem i det mindſte udgjorde 15 Merkers Bol. Regner man, efter den ældre Matrikel, det ſamlede Jordegods i Norge til omkring 40000 Merkers Bol, giver dette, efter vore Forhold, en ſamlet aarlig Indtægt af 400000 Spdlr.; heraf kom rimeligviis mindſt paa Kongens Part, de øvrige 300000 paa Haulderne.

103. Kongens Indtægter. Forſvarsvæſen.


Kongens regelmæsſige Indtægter ere allerede ovenfor i det Væſentlige omtalte. Førſt og fremſt var det de nys nævnte Indkomſter af Jordegodſet, der maaſkee tilſammen kunde beregnes til 12500 Merkersbol; heraf afgik dog Lendermændnes Vejtſlejorder, der, naar vi gjetningsviis anſætte Lendermændenes Tal til omkring 120 (eller 4 for hvert Fylke), beløber ſig til mindſt 1800, eller maaſkee omkring 2000 Merkers Bol. De øvrige 10500 Merkers Bol bleve ſaaledes tilbage for Kongen ſom Grundlaget for hans Indtægt af Jordegodſet[2]. Kongens andre Indtægter ere tidligere om-

  1. Man ſeer dette af det Antal Gaarde eller Gaardparter ſom flere fornemme Mand ved Teſtamenter bortſkjenkede. Da Dag Eilifsſøn grundede det rige Gimsø-Kloſter, bortgav han dog ikke paa langt nær ſin hele Ejendom, thi Sønnen Gregorius var endda en rig og mægtig Mand. For øvrigt ſynes førſt i ſenere Tider, da Landſkylden ſank ned til at blive en Ubetydelighed, de høje Bygſler og Tredieaarstagen at have været indført.
  2. Denne Beregning kan naturligviis kun blive højſt uſikker. Som Grundlag dertil er lagt den ældre Matrikel af 1667. Der er imidlertid al Grund til