Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/989

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
971
Saktal. Ubødemaal.

delſen af det 12te Aarhundrede, ſandſynligviis fra Kong Eyſtein, ſees det ſaaledes tydeligt, at man har forladt Bauge-Principet, der dog for øvrigt opſtilles i de fra ældre Afſkrifter bibeholdte Beſtemmelſer. I Stedet for Bauggildes- og Nevgildes-Klasſerne ordnes de ydende eller modtagende Frænder, uanſeet om Slægtſkabet er paa mødrene eller fædrene Side, i tre Klasſer eller Upnam, der deels bøde til den Dræbtes nærmeſte Arving eller modtage Bøder af Drabsmanden, deels bøde til hinanden indbyrdes (de ſaakaldte Tverſaker). Ogſaa i Froſtathingslagen forandredes det gamle, indviklede Saktal, uden at man dog gav Slip paa Inddelingen i Bauggildes- og Nevgildes-Klasſerne[1].

Det er allerede forhen nævnt, at visſe Drab paa Grund af de Omſtændigheder, under hvilke de udøvedes, betragtedes ſom Nidingsverk og derfor ej kunde afſones med Bøder, men følgelig uigjenkaldeligt medførte Utlegd; de kaldtes og Ubødemaal, fordi Drabsmanden, om han faldt paa ſine Gjerninger, ſkulde ligge ubødet og uhevnet. Saadanne Nidingsverk eller Skemdarvig var det, naar man dræbte en Mand efter at have tilſagt ham Grid eller Trygd, eller myrdede (d. e. ſnigmyrdede) ham. For ſlige Drab forbrød Drabsmanden ej alene ſit Løsøre, men og ſit Jordegods til Kronen. Til denne Klasſe af Forbrydelſer, eller de ſaakaldte Nidingsverk, ſom medførte Fredløshed og Tabet af den hele Ejendom, ſaavel urørlig ſom rørlig, regnedes ogſaa Landraad, d. e. Højforræderi mod Kongen (at man raadede Land og Thegner under Kongen) Herjen indenlands, uden førſt at have opſagt Freden, Brud paa indgaaet Trygd, og Mordbrand. Den betragtedes tillige ſom Snigmorder, og blev følgelig Ubodemand, ſom ikke paa behørig Maade lyſte Vig, d. e. bekjendtgjorde et af ham begaaet Drab[2].

Hvorledes de mindre perſonlige Fornærmelſer afſonedes paa lignende Maade, nemlig med ringere Bøder, der ſtode i ſamme Forhold til hinanden efter Klasſerne, ſom Drabsbøderne, er allerede nævnt, ligeſaa, hvorledes hver Klasſes,.Ret“, d. e. Beregningsforholdet for de dens Medlemmer tilkommende Bøder, ſteg anderledes i Froſtathingslagen end i Gulathingslagen. Paa Island fandt i Hovedſagen de ſamme Indretninger med Henſyn til Bøder og Saktal Sted. Den islandſke Lovbogs Saktal opſtiller, ligeſom Froſtathingsloven, fire Bauger, hvori dog ogſaa Frænder paa Kvindeſiden ere medregnede, ſaa at følgelig Indde-

    kun Haakonsſøns Tider. Dette ſimplificerer Beregningen end mere, og maa, ſiden det er indført i Gulathingslagen, medens Bjarne hørte hjemme paa Haalogaland, have gjeldet for det hele Land.

  1. Froſtathingslov, 6te Part.
  2. Froſtathingslov IV. 1—4.