Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/988

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
970
Magnus Erlingssøn.

eller Odelsbaarens Drab bødes med tre Bauger, en Hovedbaug paa 10 Mkr. til Sønnen, en Broderbaug til Broderen, paa 5 Mkr., og en Brødrungsbaug paa 4 Mkr. til Brødrungen eller Syskendebarnet paa fædrene Side[1]. Frostathingslagen synes endog at have haft fire Bauger, den fjerde for Nærsyskendebørn[2]. Alle de, som enten fik en Part af disse Bauger, eller deeltoge i deres Udredelse, kaldtes tilsammen „Bauggildesmænd“, og „Bauggilde“ var saaledes en Benævnelse for Frændskab paa Mandssiden i Almindelighed. Men derforuden skulde der ogsaa bødes fra og til Frænderne paa Kvindesiden, f. Ex. Morfader, Dattersøn, Systersøn o. s. v.; disse Bøder regnedes ikke efter Bauger, eller Klasser, men kun efter de Summer, der ydedes fra og til hver enkelt Person (Nev ɔ: Næse), og derfor kaldte man dette Slægtskab paa Kvindesiden Nevgilde, og slige Frænder Nevgildesmænd[3]. Foruden disse Bøder til Bauggildesmænd og Nevgildesmænd havde man og at udrede de saakaldte Kvindegaver, eller Kjendelser til de nærmeste kvindelige Slægtninger, fremdeles til Naamaagerne eller de nærmest Besvogrede, til Sakaukerne d. e. den Dræbtes Halvbrødre eller nærmeste thybaarne Frænder; hertil kom Tryggvakaup, eller Haandsalspenge for Tilsikringen af Trygd, og Skogarkaup, eller Løskjøbelse fra Skoggangs- eller Fredløsheds-Straffen, og endelig Thegngildet til Kongen. Ved alt dette svulmede hele Udredslen saaledes op, at naar f. Ex. Hovedbaugen udgjorde 6 Mkr., blev den hele Sum, med Bauger, Tryggvakaup, Kvindegaver, Skogarkaup o. s. v., dog Thinggildet ej iberegnet, 20 Mkr., 2 Øre[4]. For at raade Bod paa alle de Ulemper, som heraf fulgte, da Beregningen blev saa yderst vanskelig, opstillede man ej alene fuldstændigt beregnede Saktal, men man ordnede ogsaa disse,som det sees, efter andre og fornuftigere Grundsætninger. I Gulathingslovens Saktal[5], der synes at hidrøre fra Begyn-

  1. Gulathingsloven Cap. 218, 220. Men længere hen (Cap. 243—245) angives Hovedbaugen til 6 Mkr., Broderbaugen til 4, Brødrungsbaugen til 2½. Dette viser, at der paa dette Sted i Loven er optaget nyere Bestemmelser, uden at de ældre ere borttagne. En saadan senere Indskydelse er ogsaa aabenbart hele Saktalet, hvorom der strax nedenfor handles.
  2. Dette maa man slutte af Overskrifterne til det ældre Saktal, der kun findes i et ubetydeligt Fragment, se Norges gamle Love, II. S. 520.
  3. Ældre Frostathingslov VI. 1—3, 9, 8, jvfr. V. 9.
  4. Ældre Gulathingslov Cap. 245.
  5. Ældre Gulathingslov Cap. 224—237. Dette Saktal maa, som nys antydedes, være yngre end Lovens egentlige Text, da det endog ligefrem strider mod de der opstillede Beregningsforhold. Til den eneste fuldstændige Kodex af Gulathingsloven, som haves, er ogsaa føjet et Saktal, indrettet af den lovkyndige Bjarne Mørdssøn, der levede paa Kong Sverres og Haa-