Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/986

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
968
Magnus Erlingsſøn.

Ariſtokrati, medens Haulde-Ætterne udgjorde det lavere; Masſen af Folket dannedes af de forhen omtalte ringere Klasſer. Til Ariſtokratiet hørte ogſaa de faa fyrſtelige Perſoner, nemlig Jarlerne, af hvilke der dog, ſom vi have ſeet[1], foruden Jarlen paa Orknø ſiden Magnus den godes Tid kun udnævntes een i Landet ſelv, og hvis Funktion nu atter blev den oprindelige ſom Kongens fornemſte Medhjelper, Vikar og Krigsanfører, ikke, ligeſom paa Harald Haarfagres Tid, Statholder eller Lensherre i et Fylke.

I Forbindelſe med denne Klasſeforſkjel mellem Indbyggerne beſtod endnu det ældgamle ovenfor ſkildrede Bods-Syſtem, hvorved Drab, ikke at tale om alle ringere perſonlige Fornærmelſer, kunde afſones med en vis Pengebod, afpasſet førſt og fremſt efter Fornærmelſens Beſkaffenhed, dernæſt ſaavel efter Fornærmerens, ſom den fornærmedes Rang eller Samfundsſtilling. Den nærmere Indretning ved dette Bodsſyſtem, ſaa vel ſom de Principer, hvorpaa det var grundet, er allerede tidligere udviklet hvor der handledes om den ældre germaniſke Samfundsorden i Almindelighed. Det er der viiſt[2], hvorledes dette ſtod i umiddelbar Sammenhæng med den Ret til at tage Blodhevn og føre indbyrdes Fejder, ſom oprindeligen tilkom Familierne, og hvorledes derfor ogſaa Drab afſonedes med Bøder, ej alene fra Drabsmanden til den Dræbtes Frænder, men ogſaa fra Drabsmandens Frænder til disſe, alt efter nøjagtigt udregnede Tabeller (Saktal). Henſigten, om den end mere ytrede ſig ſom et Inſtinkt, end den var kommen til klar Bevidſthed, var aabenbart paa denne Maade, ved at dynge en Deel af Anſvaret paa den hele Familiekreds, at gjøre denne interesſeret i at hindre ethvert af Medlemmerne fra at begaa Drab, og derved at forebygge Blodsudgydelſe. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at da det hele Syſtem var grundet paa Blodhevn-Syſtemet, opnaaedes hiin Henſigt kun højſt ufuldkomment, da der nemlig kunde indtræffe mange Tilfælde, hvor fuldſtændigt betryggende Bod enten ikke kunde blive betalt, eller hvor man reentud negtede at betale den. Jo fornemmere en Familie var, deſto ſtørre Hæder ſatte den i, ej at modtage eller yde Bod, men enten at tage fuldſtændig Hevn, eller i det mindſte lade Sagen afgjøre ved privat Voldgift. Derfor ſee vi ogſaa Familiefejder, ſaa lidet de end pasſede til det Kulturtrin, Nationen for øv-

    Søn til ſit 40de Aar. Altſaa traadte han førſt da tilbage i Hauldernes Klasſe, rimeligviis fordi man antog, at hvis han ej før havde faaet Land, fik han det neppe ſiden.

  1. Se ovenfor S. 273. Om Aarmændenes, Lendermændenes og Jarlernes ſtatsretlige Stilling vil nedenfor blive talt.
  2. Se ovenfor I. 1. S. 142, 143.