Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/983

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
965
Brytje, Deigje, Aarmand.

være[1]. Den Frigivne kunde ikke engang forlade Fylket uden Herrens Tilladelſe. Alle disſe Forpligtelſer eller ſaakaldte „Thyrniſler“ kunde den Frigivne imidlertid engang for alle frakjøbe ſig af Herren[2]. Frigivelſen ſelv ſkede med visſe Ceremonier, enten derved at Herren bragte ſin Træl til Kirken, og i Menighedens Paahør erklærede ham for fri, eller at han, ſom det heder, ſatte ham paa Kiſte, maaſkee ſom et Symbol paa at han nu kunde erhverve Ejendom.

Blandt Trællene ſelv betragtedes enkelte ſom bedre eller mere anſeede end de øvrige; nemlig iſær den ſaakaldte Brytje (Huusforſtanderen), eller Deigjen (den Pige, ſom havde Overopſigt med de kvindelige Syſler)[3]. De kongelige Trælle kunde endog, ſom man ſeer, i Egenſkab af Aarmænd eller Gaardsfogeder have ſtor Myndighed ſom Skatkrævere og Repræſentanter for den udøvende Magt, om de end med Henſyn til deres per-

  1. Froſtathingslov IX. 10. 11. Ældre Gulathingslov 65. 66. Thyrmſlerne opregnes her fuldſtændigt. I visſe Tilfælde tog Herren endog Arv efter ſin Frigivne. Forreſten ſees Beſtemmelſerne at have været noget forſkjellige i begge Lagdømmer. Efter Froſtathingsloven vedvarede Thyrmſlerne lige til femte, efter Gulathingsloven kun til andet Led. Derhos maa det merkes at Beſtemmelſerne, ſaaledes ſom vi have dem, ofte ere meget dunkle og indviklede, ſaa at det ikke i alle Tilfælde er klart, naar Frelſes-Øl maatte gjøres og hvilke dets Virkninger vare.
  2. Ældre Froſtathingslov IX. 14.
  3. Ældre Gulathingslov 198. „Brytjen“ (bryti, angliſk brytta, af brjóta, bryde, angliſk breótan), betegner egentlig „den ſom bryder“, hvorfor ogſaa Angl. Digtere kalde den gavmilde Fyrſte sinces brytta, beága brytta, d. e. Klenodiets, Ringenes, Bryder. Det er ſaaledes tydeligt, at man ved „Brytje“ nærmeſt har forſtaaet Madens eller Brødets „Bryder“, Uddeler, den, der ſkiftede Maden mellem Trællene, og ſaaledes var ſaa vel betroet, at han havde Madvarerne under ſin Opſigt, følgelig var de øvrige Trælles Overmand (jvfr. Annaler for Nordiſk Oldkyndighed og Hiſtorie 1847, Side 263). Den ſamme Stilling maa Deigjen formodes at have indtaget blandt det kvindelige Tyende. Dette indlyſer iſær ved Sammenligning med de angliſke Ord hláford, (egentlig hláfword, hláfweard) og hlæfdíge, der øjenſynligen oprindeligt have haft tilſvarende Betydning. Hlæfdíge er nemlig ſammenſat af hláf, oldnorſk hleifr d. r. Søen, Brødleev, og díge, der ſvarer til deigja. Hláfword, af hláf, og weard, betegner „Brødlevens Vogter, Forvarer“. Da hláfword og hlæfdíge ere ſideordnede, maa følgelig bryti, der hos os var ſideordnet med deigja, ſvare til hláford. Men hláford, hvoraf ſiden laverd, loverd, lord, og hlæfdíge, hvoraf ſiden lafdie, lavdie, lady, betegne i Angliſk og nyere Engelſk ſtedſe „Herre“ og „Frue“, ſaaledes at lavarðr og lafði endog findes optagne blandt de hos os i den ſenere Middelalder brugelige Ærestitler. Og dog maa de oprindelig kun have betegnet ufrie Folk, Gaardsfogeder e. a. d. Dette kaſter et ikke uvigtigt Lys paa de ældſte Forhold i England efter den angliſke Erobring. — Af deigja og Ordet (Kvæg), dannedes Benævnelſen búdeigja, Budeje, Kvægvogterſke.