Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/98

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
80
Magnus den gode.

den græſke Hær maatte rumme det aabne Land og indeſlutte ſig i de faſte Stæder[1].

Imidlertid havde en farlig Opſtand af de macedoniſke Bulgarer ſat Hoffet i Forfærdelſe. De havde erobret Durazzo, overſvømmet Grækenland, og truede Thesſalonika, hvor Kejſeren i den ſenere Tid plejede at opholde ſig ved St. Demetrius’s Grav for at anraabe denne Helgen om at ſkaffe ham Helbredelſe. Nei flygtede han over Hals og Hoved til Conſtantinopel; alle hans Koſtbarheder og Bagage, ſom han havde ladet efter ſig, faldt ved Forræderi i Bulgarernes Hænder, og med 40000 Mand belejrede de Thesialonike[2]. Da Byen efter ſex Dages Forløb ej kunde indtages ved Storm, beſluttede de at udhungre den. Byens Indbyggere toge i denne Nød deres Tilflugt til deres Skytshelgen, Martyren St. Demetrius. En heel Nat forrettede de Bønner ved hans Gravſted, ſalvede ſig med det deraf fremveldende Jordbeg, aabnede Portene og gjorde, underſtøttede af de ſaakaldte Megathymers Legion, et ſaa pludſeligt Udfald mod de derpaa aldeles uforberedte Fiender, at de fuldkommen overvandt dem.

    man, ſom oven antydet, hos ham ej ret blive klog paa Dokianos’s Bevægelſer: det ſeer næſten ud, ſom om han ej længer ſkulde have haft noget med Sicilien at beſtille, ligeſom og Mesſinas Forſvar under Katakalon allerede omtales ſtrax efter Maniakes’s Bortkaldelſe i 1040, medens det dog ſiden (S. 751) urigtigt heder, at Katakalon nys var hjemkommen efter ſit heltemodige Forſvar af Mesſina, da Folkeopløbet mod Michael Kalafates ſkede i April 1042. Kedrenos lader Dokianos lide ſine Nederlag førſt ved Cannæ, ſiden ved et Sted, kaldet Horæ, og Bojohannes ved Monopolis; Guil. Appulus, der ſynes at være vel underrettet, taler og om Dokianos’s to Nederlag, førſt ved Floden Lebento (Lupus Pr. har flumen Beneventi), ſiden ved Aufidus (der gaar forbi Cannæ; Lupus nævner og kun Aufidus) derpaa om hans Afløsning ved Exauguſtus og Tilbagevenden til Sicilien, og endelig om Exauguſtus’s Nederlag „paa Sletten“. (Pertz, Mon. XI. S. 247). Galfred, der endnu fremdeles fortæller i Sagaſtiil, taler kun om to Slag, ved Olivetum-Floden (I. 9) og ved Montepiloſo (Slaget ved Cannæ, hvorfra Dokian flygtede til Montepiloſo) hvor han lader Dokianos blive dræbt (I. 10); han veed intet om Exauguſtus. Leo Marſ. (Pertz IX. 675) nævner Dokianos’s to Slag, ved Olivento og Aufidus, og Exauguſtus’s ved Montepiloſo. Bari-Annalerne (Pertz Mon. V.) taler og om Dokianos’s Ankomſt og Tilbagegang til Sicilien, om Nederlaget ved „Dulibentis“, og Exauguſtus’s ved Montepiloſo. — Galfred, ſaa vel ſom Aimé, har en underholdende men neppe paalidelig Fortælling om hvorledes Nordmannen Hugo Tudeboeuf ſkræmmede den Græker, Dokian for Slaget ved Melfi havde ſendt for at underhandle, ved med et eneſte Næveſlag at ſlaa hans Heſt død til Jorden. Se Schiern i Annaler for nord. Oldk. og Hiſt. 1844, S. 239.

  1. Grækerne, ſiger Kedrenos, S. 726, havde kun Brindiſi, Otranto, Tarent og Bari tilbage, medens Nordmannerne deelte Italien mellem ſig ſom deres Krigsbytte. Bari var dog allerede i Virkeligheden uafhængigt under Ægyros, ſe nedenfor.
  2. Kedrenos, S. 745—748.