Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/97

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
79
Nordmannerne overvinde Grækerne i Italien.

den, men kjerneſterk Hær, under 12 Anførere, hvoriblandt Reinulf og Thankreds-Sønnerne, ſatte de ſig førſt ved Overrumpling i Beſiddelſe af den faſte Stad Melfi, Apuliens Nøgle (1040 eller 1041), og erobrede derpaa Venoſa, Aſceli og Lavello[1]. Deres Fremgang var ſaa meget ſtørre, ſom de græſke Beſiddelſer formedelſt den ſiciliſke Krig vare blottede for Tropper[2]. Dokianos ſkyndte ſig fra Sicilien, for at befrie Italien fra disſe Røvere, ſom han kaldte dem, og ſom han med Lethed haabede at overvinde. Heri tog han dog Fejl. Da han, deels maaſkee af Overmod, deels fordi han maatte efterlade Tropper i Mesſina, ikke angreb Nordmannerne med ſin hele Styrke, blev han ſlagen, førſt (17 Marts) i Nærheden af Melfi, ved Floden Olivento, ſiden i et blodigt Slag ved Cannæ (4de Mai 1041), hvor han ſelv var i ſtor Fare for at blive fangen. Der fortælles, at ogſaa en ſtor Mængde rusſiſke Hjelpetropper ſkulle være faldne i dette Slag. Dokianos forſterkede ſig ved Tropper fra Sicilien og Calabrien, men da han atter vilde drage mod Nordmannerne, maatte han afſtaa Kommandoen til den dueligere Exauguſtus Bojohannes, der imidlertid var udnævnt til hans Eftermand, og om hvem det udtrykkeligt ſiges, at han medbragte en Deel Væringer og fremmede Tropper. Selv vendte Dokianos tilbage til Sicilien, hvor han dog neppe kan have holdt ſig længe, da vi, næſte Gang Mesſina omtales, atter finde det i Saracenernes Vold. Exauguſtus angreb Nordmannerne ved Monopolis, men blev aldeles ſlagen og fangen (3 Sept. 1041)[3]. Levningerne af

    men kun udtrykker ſig med noget tvetydig Korthed. Derhos maa det og nøje bemerkes, at Kedrenos omtaler disſe Begivenheder paa to Steder; at han paa det førſte (S. 743) kun handler om Maniakes’s Fængsling. Saracenernes Opſtand og Mesſinas Forſvar, og paa det andet om Begivenheden med Harduin, umiddelbart efter en kort Rekapitulation af det Foregaaende, hvor han derimod taler om Siciliens Rømning. Da han nu dertil ſelv fortæller, at Katakalon reddede Mesſina; da hiin Fortælling om Pasſet netop faar nogen Betydning, forſaa vidt det aabnede Nordmannerne Mesſinas Port; og da det ifølge det Foregaaende er ſandſynligt, at Nordmannerne netop udgjorde en Deel af Beſætningen: og da vi for øvrigt af andre Kilder, ſe nedf., erfare at Dokian virkelig førte Befaling over Tropperne paa Sicilien, er det klart at Scenen med Harduin her fandt Sted. For øvrigt lader Sagamanden Galfred Maniakes være den, ſom mishandler Harduin; ligeſom vore Sagamænd gjøre han ham til den ſtadige Anfører paa Toget.

  1. Leo. Marſ., S. 675. Nordmannerne ſkulle paa disſe Tog gjennem Italien have ſunget Viſerne om Roland og Olivier, ſe Chronic. Milan. hos Grosley. Observ. sur l’Italie, I. 118.
  2. Dette ſiges udtrykkelig af Guil. Appulus, I. 241. Pertz, Mon. hist. XI. 246.
  3. Beretningen herom gives, hvad Tidsregningen angaar, ordentligt hos Lupus Protoſpata (Muratori V. S. 42, 43), hvilken ogſaa her fornemmelig er fulgt, iſær den bedre og vidtløftigere Variant-Kodex. Da Kedrenos har Beretningen om Krigen i Italien og Krigen paa Sicilien paa to Steder, kan