Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/96

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
73
Magnus den gode.

ſin højſt ukloge og ſkammelige Opførſel havde gjort dem til Grækernes ſvorne Fiender, men givet det førſte Stød til at ogſaa Nedre-Italien tabtes for Grækerne. Nordmannerne havde allerede i Maniakes’s Tid været misfornøjede med Grækernes Egennytte. Efter Slaget ved Traina havde de ſaaledes, ſom det ſiges, gaaet Glip af Byttet. En anſeet Lombarder, Harduin, der havde ſluttet ſig til Nordmannerne, og, ſom det ſynes formedelſt ſit Kjendſkab til det græſke Sprog og de italienſke Forhold, udførte deels en Tolks deels en Underanførers Forretninger[1], havde i en af Fegtningerne paa Sicilien med egen Haand nedlagt en ſaraceniſk Høvding, og ſom ſit retmæsſige Bytte tilegnet ſig hans ſmukke Heſt, men Maniakes havde med Magt og Haan ladet ham den fratage[2]. Da Dokianos kom, blev det endnu værre. Han forholdt endog Nordmannerne deres retmæsſige Sold. Da Harduin indfandt ſig hos ham for at klage herover, og i Nordmannernes Navn bad om en bedre og retfærdigere Behandling, lod Dokianos ham gribe og til Spot og Skjendſel pidſke gjennem den hele Lejr. Nordmannernes Forbitrelſe herover vilde ſtrax have givet ſig Luft i et Angreb paa Grækerne, hvis ikke den kloge Harduin ſelv havde holdt dem tilbage, og imidlertid anſtillet ſig, ſom om han ikke tog ſig det mindſte nær af hvad der var ſkeet, indtil han af Anførerens Skriver havde faaet et Pas til at komme over Sundet til Calabrien, hvor han foregav at have et nødvendigt Ærende. Ved Hjelp af dette Pas ſlap han og Nordmannerne bort fra Mesſina ved Nattetid, og ſaa ſnart de havde landet paa Italiens Kyſt, droge de tinder idelig Herjen i de græſke Beſiddelſer lige til Apuliens Grændſer, hvorpaa de efter Harduins Raad opfordrede Nordmannerne i Averſa til at gjøre fælles Sag med dem om at fordrive Grækerne fra Italien og erobre deres Beſiddelſer[3]. Forenede med Thankreds-Sønnernes Skare til en eneſte li-

  1. Kedrenos (S. 755) kalder ham Frankernes (d. e. Nordmannernes) Anfører, og uafhængig Herre over et Stykke Land. Leo Marſicanus kalder ham en Lombarder, e famulis sancti Ambrosii, og lader ham af Dokianos mod ſtore Gaver være forlenet med nogle Stæder; han nævner intet om hans Forbindelſe med Nordmannerne, førend da han, for at tage Hevn, henvendte ſig til Reinulf i Averſa. Galfred kalder ham „en Italiener“, der var „blandt vore, fordi han kunde Græſk“.
  2. Leo Marſ. l. c.
  3. Galfred, I. 8. Leo. Marſ. l. c. Kedrenos, S. 755. Galfred er den eneſte, der taler om Flugten fra Mesſina; Kedrenos udtrykker ſig næſten ſom om Harduins Mishandling og Nordmannernes Frafald ej fandt Sted førend efter Tilbagekomſten til Italien. Men det er tydeligt nok, at det beſtemte og nøjagtige Sagn om det tilſnegne Pas og Overfarten fra Mesſina, ſom Galfred meddeler, nødvendigviis maa være fandt, i det mindſte i Hovedſagen, medens man derimod ingenlunde kan ſige, at Kedren ligefrem benegter at hiin Scene fandt Sted paa Sicilien,