Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
77
Nordmanner og Væringer i Messina.

ikke gave Agt. Forbitret herover, udbrød Maniakes siden i de heftigste Bebrejdelser mod Stephanos, skjeldte ham ud for en skjødesløs og fejg Forræder, og slog ham i Hovedet med sin Stav. For at hevne denne Fornærmelse skrev Stephanos strax hjem til sin Svoger Johannes, og beskyldte Maniakes for oprørske Planer. Beskyldningen snildt alt for villig Tiltro; Maniakes blev i Lænker sendt tilbage til Constantinopel, hvor han kastedes i Fængsel, og til hans Eftermand udnævntes Protospatharen Michael Dokianos, en uduelig Mand, medens den midlertidige Overkommando indtil hans Ankomst betroedes den ligesaa uduelige Stephanos og Eunuchen Basil (1039). Disse tilintetgjorde i kort Tid ved deres Skjødesløshed næsten alle Frugterne af Maniakes’s Anstrengelser. De befestede Steder overvældede deres Besætninger; der kom Forsterkning fra Afrika, og ved dens Hjelp bleve Grækerne uddrevne fra hele Sicilien, paa Messina nær, der holdt sig, forsvaret af Protospatharen Katatalon og hans tapre Krigere. Denne gjorde endog (25 Mai 1040), i Spidsen for 300 Ryttere og 500 Fodfolk et Udfald paa de i deres Sejrslykke altfor sikre Saracener, opsøgte og dræbte Abulafar selv i hans Telt, og anrettede et stort Nederlag paa Saracenerne, hvoraf kun faa undkom til Palermo, medens deres Lejr plyndredes af Sejrherrerne, der gjorde et uhyre Bytte i Sølv, Guld, Perler og Ædelstene, hvilte de forefandt i en saa stor Overflod, at de skulle have deelt dem mellem sig i Skjeppeviis[1]. Den Formodning ligger nær, at hine 300 Ryttere og 500 Fodfolk netop have været Nordmannerne og Væringerne[2]; i den øvrige græske Hær var der neppe nogen anden Skare, der torde vove en saadan Heltedaad, og det er desuden .vist, at i det mindste Nordmannerne paa denne Tid opholdt sig i eller ved Messina[3], og ikke forlode den, førend Dokianos havde overtaget Kommandoen og ved

  1. Kedrenos, S. 743, 744, jvfr. Zonaras, S. 237, 238. Om det rige Bytte siger Kedrenos udtrykkeligt, at Krigerne skulle have deelt det efter Medimner (ἐλήφθη δὲ καὶ τὸ στρατόπεδον ἅπαν, χρυσοῦ καὶ ἀργύρου καὶ μαργάρων γέμον καὶ πολυτελῶν λίθων, οὕς, ὡς λέγεται, μεδίμνοις οἱ στρατιῶται διεμοιράσαντο).
  2. Det er ovenfor nævnt, at Nordmannernes Skare angives deels til 500, deels til 300 Mand; ligeledes at Væringernes Korps i det mindste i Felten som oftest var 500. Da vi nu tillige vide, at Nordmannerne kæmpede til Hest, Væringerne til Fods, passer hine to Angivelser meget nøje paa begge Korps.
  3. Se hvad der strax nedenfor berettes om Maaden, hvorpaa Nordmannerne forlode den græske Hær. Man kunde maaskee ogsaa her tænke sig, at Harald ved denne Lejlighed har vundet Størstedelen af det rige Bytte, han siden hjembragte til Norge. Endelig kunde man lægge Vegt paa, hvad Morkinskinna og Fagrskinna (Cap. 156) med Eftertryk sige, at han kæmpede umiddelbart med Afrikas Konge, og dette i Forbindelse med Angrebet paa Mohammed; thi om denne just ikke var den egentlige afrikanske Fyrste, var han dog en saracenisk Emir, som oprindelig hørte hjemme i Afrika.