Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
77
Nordmanner og Væringer i Mesſina.

ikke gave Agt. Forbitret herover, udbrød Maniakes ſiden i de heftigſte Bebrejdelſer mod Stephanos, ſkjeldte ham ud for en ſkjødesløs og fejg Forræder, og ſlog ham i Hovedet med ſin Stav. For at hevne denne Fornærmelſe ſkrev Stephanos ſtrax hjem til ſin Svoger Johannes, og beſkyldte Maniakes for oprørſke Planer. Beſkyldningen ſnildt alt for villig Tiltro; Maniakes blev i Lænker ſendt tilbage til Conſtantinopel, hvor han kaſtedes i Fængſel, og til hans Eftermand udnævntes Protoſpatharen Michael Dokianos, en uduelig Mand, medens den midlertidige Overkommando indtil hans Ankomſt betroedes den ligeſaa uduelige Stephanos og Eunuchen Baſil (1039). Disſe tilintetgjorde i kort Tid ved deres Skjødesløshed næſten alle Frugterne af Maniakes’s Anſtrengelſer. De befeſtede Steder overvældede deres Beſætninger; der kom Forſterkning fra Afrika, og ved dens Hjelp bleve Grækerne uddrevne fra hele Sicilien, paa Mesſina nær, der holdt ſig, forſvaret af Protoſpatharen Katatalon og hans tapre Krigere. Denne gjorde endog (25 Mai 1040), i Spidſen for 300 Ryttere og 500 Fodfolk et Udfald paa de i deres Sejrslykke altfor ſikre Saracener, opſøgte og dræbte Abulafar ſelv i hans Telt, og anrettede et ſtort Nederlag paa Saracenerne, hvoraf kun faa undkom til Palermo, medens deres Lejr plyndredes af Sejrherrerne, der gjorde et uhyre Bytte i Sølv, Guld, Perler og Ædelſtene, hvilte de forefandt i en ſaa ſtor Overflod, at de ſkulle have deelt dem mellem ſig i Skjeppeviis[1]. Den Formodning ligger nær, at hine 300 Ryttere og 500 Fodfolk netop have været Nordmannerne og Væringerne[2]; i den øvrige græſke Hær var der neppe nogen anden Skare, der torde vove en ſaadan Heltedaad, og det er desuden .viſt, at i det mindſte Nordmannerne paa denne Tid opholdt ſig i eller ved Mesſina[3], og ikke forlode den, førend Dokianos havde overtaget Kommandoen og ved

  1. Kedrenos, S. 743, 744, jvfr. Zonaras, S. 237, 238. Om det rige Bytte ſiger Kedrenos udtrykkeligt, at Krigerne ſkulle have deelt det efter Medimner (ἐλήφθη δὲ καὶ τὸ στρατόπεδον ἅπαν, χρυσοῦ καὶ ἀργύρου καὶ μαργάρων γέμον καὶ πολυτελῶν λίθων, οὕς, ὡς λέγεται, μεδίμνοις οἱ στρατιῶται διεμοιράσαντο).
  2. Det er ovenfor nævnt, at Nordmannernes Skare angives deels til 500, deels til 300 Mand; ligeledes at Væringernes Korps i det mindſte i Felten ſom ofteſt var 500. Da vi nu tillige vide, at Nordmannerne kæmpede til Heſt, Væringerne til Fods, pasſer hine to Angivelſer meget nøje paa begge Korps.
  3. Se hvad der ſtrax nedenfor berettes om Maaden, hvorpaa Nordmannerne forlode den græſke Hær. Man kunde maaſkee ogſaa her tænke ſig, at Harald ved denne Lejlighed har vundet Størſtedelen af det rige Bytte, han ſiden hjembragte til Norge. Endelig kunde man lægge Vegt paa, hvad Morkinſkinna og Fagrſkinna (Cap. 156) med Eftertryk ſige, at han kæmpede umiddelbart med Afrikas Konge, og dette i Forbindelſe med Angrebet paa Mohammed; thi om denne juſt ikke var den egentlige afrikanſke Fyrſte, var han dog en ſaraceniſk Emir, ſom oprindelig hørte hjemme i Afrika.