Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/979

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
961
Strid mellem Islands Høvdinger.

Afſtikker til Hvamm, jog de Folk, der vare paa Gaarden, ind i nærmeſte Kirke, røvede alt det Gods, han forefandt, og ſatte tilſidſt Ild paa Gaarden. Derpaa fortſatte han ſin Vej til Thinget, i det han lige ſaa lidt ſom Sturla brød ſig det mindſte om den dem overgaaede Fjørbaugsdom. Man ſtræbte nu at bringe et Forlig iſtand mellem dem, og de ſamtykkede omſider i at undergive Sagen Biſkop Kløngs Voldgift. Klang dømte Einar til at betale 60 Hundreder (Vaadmaal) for Branden og Skaden paa Sturlas Huſe, ſamt til at gjengive det ranede Gods, Sturla derimod at betale Einar 50 Hundreder for hvad han havde forbrudt mod ham. Efter Sturlas Ønſke aflagde Biſkoppen Ed paa at han havde dømt efter bedſte Overbeviisning. Sturla var alligevel ej ret tilfreds med Dommen. „Jeg agter Biſkoppens Ed, ſagde han, lige ſaa højt ſom en Paaſkemesſe, men de fleſte ville viſt finde Erſtatningen liden og Udbetalingerne ſmaa“. Forliget ſtod ogſaa paa ſvage Fødder, og det varede ikke længe førend der atter udbrød endnu heftigere Stridigheder mellem Sturla og Einar, fornemmelig i Anledning af at denne opførte ſig mere end ſædvanligt nærgaaende og overmodigt mod Sturlas Stifſøn Einar Helgesſøn[1], og overhoved beſkyttede mange Uroſtiftere og ſlette Perſoner, medens Sturla derimod ſøgte at overholde Fred og Orden. Det kom til blodige Fegtninger mellem begge Partier, og de mægtigſte Mænd toge Parti med den ene eller den anden, ſaaledes Biſkop Kløng, Gisſur Hallsſøn og flere med Einar Thorgilsſøn, medens Biſkop Brand, Thorvald Thorgeirsſøn, der nu var kommen hjem, og Bødvar Thordsſøn, med hvis Datter Gudny Sturla nu var gift, under-ſtøttede denne. Forgjeves ſøgte fredeligſindede Mænd at ſtifte Forlig. Sagen blev bragt til Doms paa Althinget, og begge Partier gjorde hinanden fredløſe, ſom før. Endelig fik man dem overtalte til at underkaſte ſig Biſkop Stangs og Bødvar Thordsſøns Afgjørelſe, men da den blev afſagt, erklærede Sturla ſig utilfreds dermed, og udredede ikke de beſtemte Bøder. Den hele Vinter levede man ſaa vel hos Einar, ſom hos Sturla, paa et Slags Krigsfod, idet man hver Dag kunde vente Overfald, og Sturla lod endog opføre et Birke (Befæſtning) omkring ſin Gaard Hvamm. Ikke førend Aaret efter (1171) kom et Slags Forlig iſtand, og Thorvard Thorgeirsſøn, der nødig vilde at hans Syſterſøn Einar Helgesſøn oftere ſkulde ligge imellem, naar de ſtore Høvdinger kivedes, fik ham med ſig til Nordlandet, og lod ham ſiden rejſe over til Norge, hvor han tog Tjeneſte hos Kong Magnus. Sturla fandt imidlertid lige ſaa lidet Behag i dette Opgjør, ſom i det forrige, og han betalte

  1. Hans Moder Ingebjørg, Sturlas Huſtrue, havde nemlig tidligere været gift med en Helge Eriksſøn i Langelid.