Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/977

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
959
Sturla Thordssøn paa Island.


søns gamle Sæde. Sturla var for nogle Aar tilbage bleven gift med Ingebjørg, en Datter af den mægtige Høvding Thorgeir Hallssøn paa Hvassafell i Eyjafjorden, og Thorgeirs to unge Sønner, Thorvard og Are, Sturlas Svogre, opholdt sig en Tid hos ham paa Hvamm[1]. De varme Bade i Sælingsdalen plejede Folk fra Omegnen hyppigt at besøge om Vintren, og saaledes fik Thorvard og Are Lejlighed til at gjøre Tunga-Folkenes Bekjendtskab (1158—1159) Engang, da Thorvard havde været ved Badet, og skulde ride tilbage til Hvamm, snublede Hesten med ham, og han saaredes derved saa slemt paa Foden, at han var nær ved at forbløde sig, og maatte bringes ind paa Tunga, hvor Yngvild forbandt ham, og hvor han i nogle Dage blev liggende. Allerede da, som det synes, elskede de hinanden; under dette Ophold knyttedes Forbindelsen end fastere mellem ham og hans smukke Sygevogterske, og da han endelig blev frisk igjen, vare hans Besøg paa Tunga og Samtaler med Yngvild saa hyppige, at man blev opmerksom derpaa. Deres Venner benegtede imidlertid at der var noget paa Ferde mellem dem; den følgende Vaar vendte Thorvard tilbage til Eyjafjorden, og Yngvild flyttede til en anden Gaard, hvor hun, foregivende en Sygdom i Foden, den meste Tid holdt sig stille og afsondret i sit Sovekammer. Om Høsten tog hun i Huset en Kone fra Eyjafjorden. Denne Kone fødte kort efter, som det hed, en Datter til Verden, der blev kaldet Sigrid, og rejste siden tilbage til Eyjafjorden; imidlertid begyndte man at tale meget om alt dette, og ytre Tvivl om, hvor vidt det forholdt sig saaledes med Sigrids Fødsel, som man havde foregivet. Yngvilds Broder, Einar Thorgilssøn, krævede Thorvald til Regnskab: denne negtede alt, og tilbød sig at bevise sin Uskyldighed ved Jernbyrd, der dog ikke skulde bestaaes af ham selv, men af en anden Mand paa hans Vegne. Biskop Kløng skulde bedømme, hvorledes Prøven bestodes. Prøven løb efter Biskoppens Erklæring heldigt af, og Einar blev derfor endog dømt til at udrede en Bod til Thorvard. Men om Sommeren tilbede Thorvard sig rede til at forlade Landet, og Yngvild drog hemmeligt til Eyjafjorden, efter at have overdraget Sturla at bestyre hendes Ejendomme. Hendes Plan var at flygte fra Landet med Thorvard, som allerede havde aftalt det nødvendige med en norsk Kjøbmand ved Navn Jon, der tillige var Hirdmand hos Kong Inge. Men Jon, som maaskee, da det kom til Stykket, frygtede for at lægge sig ud med Yngvilds mægtige Frænder, hvis han understøttede Thorvards Planer, sejlede til hans store Ærgrelse ifra ham, uden at tage ham med. Thorvard maatte da see til at tinge sig ind paa et andet Skib, hvilket ogsaa lyk-

  1. Thordard var da endnu kun 18 Aar, se Sturlunga Saga III. 39.