Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/977

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
959
Sturla Thordsſøn paa Island.


ſøns gamle Sæde. Sturla var for nogle Aar tilbage bleven gift med Ingebjørg, en Datter af den mægtige Høvding Thorgeir Hallsſøn paa Hvasſafell i Eyjafjorden, og Thorgeirs to unge Sønner, Thorvard og Are, Sturlas Svogre, opholdt ſig en Tid hos ham paa Hvamm[1]. De varme Bade i Sælingsdalen plejede Folk fra Omegnen hyppigt at beſøge om Vintren, og ſaaledes fik Thorvard og Are Lejlighed til at gjøre Tunga-Folkenes Bekjendtſkab (1158—1159) Engang, da Thorvard havde været ved Badet, og ſkulde ride tilbage til Hvamm, ſnublede Heſten med ham, og han ſaaredes derved ſaa ſlemt paa Foden, at han var nær ved at forbløde ſig, og maatte bringes ind paa Tunga, hvor Yngvild forbandt ham, og hvor han i nogle Dage blev liggende. Allerede da, ſom det ſynes, elſkede de hinanden; under dette Ophold knyttedes Forbindelſen end faſtere mellem ham og hans ſmukke Sygevogterſke, og da han endelig blev friſk igjen, vare hans Beſøg paa Tunga og Samtaler med Yngvild ſaa hyppige, at man blev opmerkſom derpaa. Deres Venner benegtede imidlertid at der var noget paa Ferde mellem dem; den følgende Vaar vendte Thorvard tilbage til Eyjafjorden, og Yngvild flyttede til en anden Gaard, hvor hun, foregivende en Sygdom i Foden, den meſte Tid holdt ſig ſtille og afſondret i ſit Sovekammer. Om Høſten tog hun i Huſet en Kone fra Eyjafjorden. Denne Kone fødte kort efter, ſom det hed, en Datter til Verden, der blev kaldet Sigrid, og rejſte ſiden tilbage til Eyjafjorden; imidlertid begyndte man at tale meget om alt dette, og ytre Tvivl om, hvor vidt det forholdt ſig ſaaledes med Sigrids Fødſel, ſom man havde foregivet. Yngvilds Broder, Einar Thorgilsſøn, krævede Thorvald til Regnſkab: denne negtede alt, og tilbød ſig at beviſe ſin Uſkyldighed ved Jernbyrd, der dog ikke ſkulde beſtaaes af ham ſelv, men af en anden Mand paa hans Vegne. Biſkop Kløng ſkulde bedømme, hvorledes Prøven beſtodes. Prøven løb efter Biſkoppens Erklæring heldigt af, og Einar blev derfor endog dømt til at udrede en Bod til Thorvard. Men om Sommeren tilbede Thorvard ſig rede til at forlade Landet, og Yngvild drog hemmeligt til Eyjafjorden, efter at have overdraget Sturla at beſtyre hendes Ejendomme. Hendes Plan var at flygte fra Landet med Thorvard, ſom allerede havde aftalt det nødvendige med en norſk Kjøbmand ved Navn Jon, der tillige var Hirdmand hos Kong Inge. Men Jon, ſom maaſkee, da det kom til Stykket, frygtede for at lægge ſig ud med Yngvilds mægtige Frænder, hvis han underſtøttede Thorvards Planer, ſejlede til hans ſtore Ærgrelſe ifra ham, uden at tage ham med. Thorvard maatte da ſee til at tinge ſig ind paa et andet Skib, hvilket ogſaa lyk-

  1. Thordard var da endnu kun 18 Aar, ſe Sturlunga Saga III. 39.